Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

120 vigtig ny Tanke. Den Opfindsomme maa være i Stand til snart at holde Tankerne i en svævende Ubestemthed, snart at give dem bestemte Former. Under Aandsbevægelsen støde vi ofte paa velbekjendte, allerede i vor Sjæl befæstede Tanker, der lige- som forbyde at gaae videre. Opfinderen maae have en Evne til at hæve sig over dem i sin Tankeflugt, idet at han ledes af en Kraftfølelse, som lader ham haabe at omstøde dem, hvis han træffer paa nogen ny Sandhed, som fordrer dette, eller at om- danne og nærmere bestemme dem, hvis dette findes fornødent, eller under Bearbeidelsen af den ny Tanke at finde dens For- soning med dem, som syntes at udelukke den. Det er en egen Evne til at opløse Tankerne i Lystaager og atter at samle og ordne dem til en Verden af Sole og solbelyste mørke Kloder. Naar Opfinderens Tanke i det lykkelige Øieblik ligesom ved et Lysglimt træffer en ny stor Sandhed, da har Sandsen derfor ordentligviis været længe forberedt i hans frugtbare, altid virk- somme, altid gjærende Aand. Jeg har her maaskee ikke begyndt Sagen fra det rette Ud- gangspunkt; men derfor bliver det Sagte ikke mindre sandt. Maaskee burde jeg være gaaet ud fra, at Opfinderaanden uop- hørligt af sine gjærende Tanker maa danne Noget, skabe Noget; kort, jeg burde maaskee have begyndt med den skabende Evne, hvormed jeg her sluttede. Man seer let, at Opfinderaanden i Videnskaberne er af samme Grundnatur som Digterevnen, kun at dens Opsving altid maae føre den til en bestemt Tilværelse, jeg vilde sige, dens Opsving maatte dale paa en Virkelighed, dersom ikke den fundne Virkelighed ofte var for høi til at lade et saadant Ud- tryk gjælde. I Korthed kan man sige, at Opfinderen maa have en rig, levende Indbildningskraft, befrugtet af en betydelig Kundskabs- skat og ordnet ved en klar Forstand. Store Opfindere udmærke sig ogsaa fra de mindre, ved at deres Aand stedse har en Retning mod store Gjenstande. Da man spurgte Newton, hvorledes han havde kunnet gjøre saa store Opdagelser, svarede han : jeg har jo stedse tænkt paa disse store Gjenstande.