Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Manden begyndte tidlig at lære Børnene Tysk. Tyskunder-
visningen foregik paa den Maade, at Parykmageren læste et
Stykke op af en gammel tysk Bibel og lod Hans Christian over-
sætte det læste paa Dansk.
Derved opnaaedes ikke blot, at Drengene lærte at forstaa
Tysk, men de stiftede samtidig Bekendtskab med de bibelske
Fortællinger.
At ogsaa Indholdet af det læste blev opfattet, vidner følgende
Fortælling fra Hans Christians 7. Aar om. Børnene havde
faaet en lille Broder, og en gammel Kone fortalte i den Anled-
ning den lille Hans Christian, at Jordemoderen havde bragt ham
en lille Broder fra Piledammen. — Den Gang var Storken endnu
ikke kommen i Mode paa Langeland. Hans Christian svarede til
den gamle Kones store Overraskelse, at han godt vidste, at Bør-
nene ikke kom fra Piledammen men fra Moders Liv. Det
havde han læst i Bibelen. Da slog den gamle Kone Hænderne
sammen og sagde: „Det Barn bliver ikke gammelt; han er alt
for klog.“ —
En Tradition vil endogsaa vide, at han afviste Konens For-
tælling med at citere Bibelens Ordlyd: „Jeg vil mangfoldiggøre
din Kummer og din Undfangelse, og med Smerte skal du føde
dine Børn.“
Kan være Traditionen har overdreven Begivenheden, men
de, der har kendt Ørsted, fortæller, at han fra sin tidligste Barn-
dom til sin Død var i Besiddelse af en ganske usædvanlig Hu-
kommelse.
Parykmageren lærte ogsaa Børnene at addere og subtrahere
efter en gammel tysk Regnebog. — Videre gik Parykmagerens
Regnekunst ikke.
En anden Dreng lærte dem at multiplicere, og at dividere
lærte de af Byens Præst.
I Faderens Bogsamling fandt Hans Christian Arensdorphs
Regnebog. Af den lærte Brødrene sig selv Reguladetri.
Det har aabenbart ikke været Parykmagerens Kundskaber,
der berettigede ham til at være Lærer, men ikke desto mindre
fandt Apotekeren, at Børnene gjorde saa gode Fremskridt, at
han senere sendte sine andre Sønner i samme Skole. En a