Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

56 Ikke desto mindre har man fra forskellige Sider søgt at be- røve det Glansen. Nogle har hævdet, at Opdagelsen var en Tilfældighed. — Det kunde være faldet i enhver andens Lod at gøre den Op- dagelse. Eksperimenterne er saa simple, og Apparaterne saa faa og almindelige, et elektrisk Batteri og en Magnetnaal, at en- hver let kunde være slumpet til den Opdagelse, at en elektrisk Ledning faar Naalen til at svinge ud fra sin Hvilestilling. Nægtes kan det jo ikke, at enhver anden kunde være kom- men til at holde en Ledning hen i Nærheden af en Magnetnaal, og maaske vilde han ogsaa bemærke Magnetnaalens Bevægelse. — Men et andet Spørgsmaal er det, om han vilde have skænket Bevægelsen nogen Opmærksomhed. Det er maaske tvivlsomt. Ørsted var forberedt. Han ikke alene saa, men han forstod ogsaa. For ham var Magnetnaalens Bevægelse Naturens Svar paa et Spørgsmaal, han igennem en Række Aar havde rettet til den. Han havde vel næppe ventet Svaret netop paa den Maade, men derfor var Fortjenesten ikke mindre. At Ørsted vidste, hvad Opdagelsen betød, viser det, at han straks overgiver den til videre Undersøgelse og Udnyttelse af Europas Lærde. Man har — og sikkert med Rette — hævdet, at man maa beundre den Sikkerhed, hvormed Ørsted optraadte i denne Sag. Om Opdagelsers Tilfældighed skriver Ørsted træffende i en længere forklarende Indledning til Digtet „Luftskibet“ : „Tilfælde, som er Anledning til Opdagelser, omringer os i talløs Mængde hver Dag, men det er kun naar Tilfældet møder den rette Mand i det rette Øjeblik, jeg mener et særligt lykkeligt, at en Opdagelse faar Tilværelse. Mange Tusinde Hoveder er siden Mennesker beboede Jorden bleven ramt af en nedfaldende Frugt,- men det var kun ved at ramme Newtons Hoved, at den fremkaldte en Verdensmekanik ; fordi allerede alle Spirerne her- til slumrede i hans Aand, og just nu, da den under Indvirkningen af hele den forbigangne og nærværende Tid havde naaet den rette Udvikling hos ham, var det, at Opdagelsen blev til. Havde det faldende Æble ikke ramt ham, vilde sikkert nogen anden af