Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

83 Møder mig i Verden Strid, Stundom Kulde, Had og Nid; Maa mit Hjerte søge længe Efter ligestemte Strænge; Trøst der er i Hjemmets Favn; Der er Lindring for mit Savn, Der er Lægedom mod Harme, Der er Kjærlighed og Varme, Der er Fredens trygge Havn. Kast Dig kun med modigt Bryst, Mand, i Livets Kamp og Lyst! Samtid, ja en Tid derefter, Har sit Krav paa dine Kræfter; Men, naar adspredt, træt og tom, Sjælen søger Lægedom, Skuer i sit eget Indre Kilden, som kan Smerten lindre, Hjemmet er din Helligdom. Nyd kun Livet i dets Glands, Qvinde, med den aabne Sands! Øiet fik Du til at skue; Blomst! Du søger Solens Lue! Dog hvis Sjælen, tro og from, Ikke blindthen sværmer om, Men af Blomsterne, som møde, Samler sig en evig Føde, Hjemmet er din Helligdom. Hjem, o Tilflugt, fuld af Fred, Venlig Trøst og Kjærlighed! Lad din Ynde til mig smiile, Lad mig i din Tryghed hvile! Børnekreds med munter Id! Hulde Viv, Du Moder blid! 6*