Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

147 og norske Grændse støde sammen, og fra dette Punkt indtil omtrent 67 0 n. Br. ligger Vandskjellet i en Højde af 2—3000 ' (6—900 m.), ikke i nogen skarpt udpræget Linie, men i en flad Bjergryg, hvorpaa enkelte høje Punkter, f. Ex. det c. 6000' (1900 m.) høje Sulitelma, træde frem; imellem 67 og 65° er Højden vel noget mindre, men den stiger atter og enkelte Partier hæve sig til betydelig Højde, saaledes de c. 5700' (1800 m.) høje Sylttoppe. — Men hele dette langstrakte Land, omfattende Thromsø Stift, har dog samme Characteer; omtrent lodret hæver Kysten sig op til en smal, kun 15—20 Miil (110—150 km.) bred Flade, ved hvis østlige Kant, Grændsen mellem Norge og Sverrig, Vandskjellet findes, og hvorfra Overfladen med et svagt og eensformet Fald sænker sig ned gjennem Sverrig til den bottniske Bugt. Længere mod S., i Nordre og Søndre Throndhjems Amt, hvor den store Throndhjems Fjord skjærer sig dybt ind i Landet, fjerner Vandskjellet sig mere fra Kysten, der bliver Plads til bredere og mindre dybe Dale, men hele Faldet gaaer dog endnu mod V. og 0. Omtrent ved Sylttoppene forandre Forholdene sig derimod, det fra N. kommende Bjergparti, Kjølen, deler sig her, og medens den ene Green af noget mindre Højde fortsætter sig langs Grændsen indtil den svinger ind i Sverrig omtrent ved Bohus, saa gaaer den anden Green under Navn af Dovre ind i Norge, saaledes at der nu ogsaa bliver Fald mod Syd. Strax ved Grændsen ved Røros findes en Sænkning i Bjergkjæden til c. 2400 ‘ (c. 750 m.), derefter en lignende noget lavere ved Kvikne, c. 2300 ‘ (c. 720 m.), og endelig overskjæres den af en Sænkning, hvori ligger Søen Lessjeskogen i en Højde af c. 1990 ‘ (c. 625 m.), og fra hvilken større Vandløb strømme til begge Sider gjennem Romsdals- og Gudbrandsdalene. Omtrent ved sidstnævnte Ind- skjæring bøjer Bjergkjæden, der overalt har den samme vilde, sønder- revne Characteer med betydelige Fjeldhøjder, med lisbræer og fuld- stændigt Øde, mod S. under forskjellige Navne, Langfjeld, Hardan- gerfjeld, indtil den ender i Norges Sydspids. Ved denne Bjergkjæde i V., der maaskee er den vildeste og mest sønderrevne Deel af hele Norge og hvor det højeste Bjerg, Galhøpiggen, 8160' (2562 m.) ogsaa findes, ved Dovre i N. og ved Bjergene langs Grændsen i 0. dannes en stor, mod S. vendende Bjergkjedel, hvis Bund dog ikke er af stor Udstrækning, idet en stor Mængde Grene fra den vestlige Bjerg- egn skyder ud i den. Sletteland. Den største Deel af Landet er altsaa opfyldt af Bjerge, og dets Middelhøjde angives til c. 1550' (487 m.); af hele Landet ligger 2410 M. (136.647 km.) imellem 0—1000' (0—314 m.)> 2390 M. (135.513 km.) mellem 1000—3000' (314—942 m.),