Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
775 QM. (43,942 km.) mellem 3000—6000' (942—1884 m.) og
11 M. (624 km.) over 6000' (1884 m.). Sletteland i større Ud-
strækning findes ej heller, og Egne med bølgeformet Overflade med
bredere Dale med dyrket eller opdyrkelig Mark findes i større Mængde
kun i N. om Throndhjems Fjorden, i det ovennævnte Bækken, hvori-
gjennem Glommen, Vormen, Draniselven o. a. flyde (i Akershuus, Hede-
markens, Christians og Buskerud Amter), omkring Christiania Fjord (i
Smaalenenes og Grevskabernes Amter) samt ved den sydvestlige Kyst
(Jæderen i Stavanger Amt).
Floder, Søer og Kanaler. Paa Grund af Overfladens Beskaffen-
hed har Norge en talrig Mængde Vandløb, men de fleste er< kun smaa
Elve med et kort Løb; Vandskjellets Beliggenhed gjør, at kui de Vand-
løb, der fra Dovrefjeld løbe mod S. og tildeels de mod V. kunne faa
et længere Løb, og her findes ogsaa Norges største Flod, Cl ommen,
der har en Længde af 75,3 M. (567 km.), har sit Udløb i Skagerak
ved Fredriksstad og optager en Mængde større og mindre Tilløb, bl. a.
Vormen, der er Afløb fra SøenMjøsen og kan betragtes som en Fort-
sættelse af Gudbrandslaagen, der kommer fra den førnævnte Sø
paaDovre, Lessjeskogen; i samme Bækken løber endvidere Numedals-
laagen, der falder ud ved Laurvig, c. 40 M. (300 km.) lang, og
D rammen selven, c. 35 M. (263 km.), der er Afløbet fra Tyrifjord,
hvori falder Bægna-Elv efter at have passeret Søen Spirillen og der-
paa forenet sig med Randselven, Afløb fra Randsfjord; i Tyrifjord
udmunder endvidere Afløbet fra Søen Krøderen. Skienselven, c. 27
M. (200 km.), danner Afløbet fra en Deel Søer og Elve i Thelemarken.
Af Vandløb, der fra Dovre løbe mod N., kan nævnes som de største
Driva, c. 15 M. (110 km.) og Ørkla, c. 21 M. (160 km.); i Finmar-
ken Tanaelv, der er c. 37 M. (280 km.) lang.
Af Floderne ere dog kun meget faa sejlbare, og da hyppigst tillige
kun paa kortere Strækninger, idet de sejlbare Løb standses af Vand-
fald og »Stryk.« — Hovedfloden Giommen er saaledes kun sejlbar, men
ogsaa for meget store Skibe, i P/s Miils Længde indtil det store Vand-
fald Sarpsfossen ved Sarpsborg; ovenfor dette er den atter sejlbar for
mindre Dampskibe i c. 41/s Miils (34 km.) Længde, men en Række
Fosser standser saa Sejladsen til Søen Øjeren, og N. for denne er den
først sejlbar N. for Kongsvinger i 4^2 Mils Længde. — Drammenselven er
kun sejlbar for smaa Dampskibe til Hougsund. Men det store Net af
Vandløb, der er udstrakt over den største Deel af Landet, har dog sin
meget store Betydning som Communicationslinier, især til den saakaldte
»Tømmerflødning,« men ogsaa som Kjøreveje om Vinteren.
Norge har en betydelig Mængde Søer, i Reglen kun smaa, men