Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

149 dog tilsammen med et Areal paa 135,7 M. (7,694 km.), og have stor Betydning for den indre Forbindelse; de større i de bedre be- folkede Egne befares med Dampskibe, hvad der er Tilfælde med Norges største Indsø Mjøsen, 6,4 M. (364 Q km.), med de ovennævnte Søer Tyrifjord, Spirillen, Randsfjord og Krøderen, med Storsjø og Øjeren i det sydøstlige Norge, med Tinsjø, Bandags- vandet og Nordsjø, der henhøre til det Complex af Søer, hvorfor Skienselven er Udløb. Af de øvrige Søer skal som de største endnu nævnes Fæmund-Sø ved Grændsen S. for Røros, og Røsvandet i den sydlige Deel af Nordlands Amt. Af Kanaler findes der i Norge ikke mange, hvorvel der er gjort meget for at gjøre Elvene skikkede til deres væsentlige Anvendelse som Transportvej for Tømmer. Af egentlige Kanaler findes kun et større Anlæg til at forbinde den Række af Søer, der strækker sig langs den svenske Grændse ned mod Frederikshald (Femsøen), samt ved Skien for at sætte Thelemarkens Søer i Forbindelse med Havet. Klima. Paa Grund af sin nordlige Beliggenhed har Norge selv- følgeligt -et koldt Klima, men det er dog forholdsvis meget mildt, Mid- deltemperaturen forholdsvis meget høj. Det er et meget udpræget Kyst- klima, begrundet i den lange Kystlinie og den i Regelen ikke store Bredde af Landet. Kystens høje Middeltemperatur er især en Følge af Golfstrømmen, der fra Amerika bøjer over mod Norges Kyst, følger denne lige op til den russiske Grændse, og medfører de for Landet saa særdeles heldigs Forhold, at alle Havne paa Vestkysten (med Undta- gelse af enkelte i Bunden af meget dybe Fjorde) i Regelen ere iisfrie; kun langs Skagerak kunne Havnene i enkelte Aar fryse til. Langs Vestkysten er Vinterens Middeltemperatur c. 16° C. højere end andre Steder under samme Breddegrad, og den høje Middeltemperatur viser sig paafaldende ved at følge Isothermerne; man vil saaledes finde den samme aarlige Middelvarme ved Indløbet til Throndhjemsfjord, midt i Christiania Fjord og S. fra Stockholm; for Vinter - Middelvarmen er Forholdet endnu heldigere, idet der f. Ex. haves i Januar samme Mid- delvarme paa Lofoten, paa Hiteren (udfor Throndhjems Fjord), i Ber- gen, ved Lindesnæs, i Gøtheborg og Kjøbenhavn; Isothermen gaaer saa- ledes næsten i N. og S. med et Sving mod V. I de indre, højtliggende Dele af Landet kan derimod haves meget strænge Vintre, hvad der selv- følgeligt har haft Betydning for Valget af Jernbanelinierne. Opdyrket Areal. Agerbrug. Den største Deel af Landets Over- flade er nøgne Klipper, kun sjeldent dækket med et til Agerdyrkning brugeligt Jordlag, og selv i mange Dale er det dyrkede eller dyrkelige