Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
_____ ______ 150 Areal kun ringe. Det er en naturlig Følge heraf, at Agerbrug kun strækker sig over en i Forhold til Landets Størrelse meget ubetydelig Deel, uagtet Klimaet, trods Landets nordlige Beliggenhed, ikke umulig- gjør Agerbrug, thi Hvede kan dyrkes til 641/a 0 n. Br. og i de sydlige Egne til en Højde paa 1000—1200' (c. 300—370 m.), Rug til 69 °, Byg til 70 0 og begge Dele i den sydlige Deel til c. 1900 ' (c. 600 m.) Højde, Havre til 69 °, men til en noget lavere Højde, og Dyrkning af Kartofler strækker sig til de nordligste Egne. Hvor meget der er be- nyttet til Dyrkning er efter de statistiske Oplysninger for Norge 1875 angivet i Tabel III, og det vil af den sees, at selv om alle Enge medregnes, stiger det besaaede Areal dog kun til 0,7i ° lo af hele Lan- dets Overflade, altsaa et meget uheldigt Forhold (i Danmark 31,7 °/o); det er dernæst meget ulige fordeelt over Landet, hvad der fremgaaer af Tabellen, der viser, at medens det besaaede Areal i Landets 15 Amter ligger mellem O,oo2 % og 1,22 °/o, saa naaer det i 3 Amter op til 5,50— 6,80 %. I det opgivne Areal er dog ikke medregnet Græs- gangene (Sæterne), om hvis Størrelse der ikke haves sikkre Oplysninger, men antages at beløbe sig til et over tredobbelt saa stort Areal som det besaaede. Tabellen viser endvidere Høstudbyttet for 1875 og giver altsaa et Billede af Agerdyrkningens Resultater i de forskjellige Egne af Landet. En stor Deel af hvad der er henført under Græsgange, er skikket til at drives under Plov, og hvert Aar indtages ogsaa større Arealer deraf til Dyrkning af Korn eller Kartofler; derved, saavelsom ved de store Fremskridt, der er gjort i Jordbruget i det Hele taget, er ogsaa Værdien af hele Landets Agerbrugs-Producter stegen betydeligt i de sidste Aartier; i 1855 angives Værdien til 22,9 Mill. Kr., men for 1875 opføres den til 26, i Mill. Kr. I 1835 opgives der at være indavlet 1,796,000 Tdr. Sæd, Ærter og Bønner, samt 2,331,000 Tdr. Kartofler, men ifølge den ovennævnte Tabel ere disse Tal i 1875 stegne til 1,458,000 og 2,889,500 Tdr. for Sæd og til 5,117,800 Tdr. Kartofler, altsaa i 40 Aar til over det dobbelte. (Af den indavlede Sæd var 1,7 °/o Hvede, 6,i °/o Rug, 25,8 % Byg, 53,5 °/o Havre og 12,9 °/o Blandkorn, Ærter o. I.) Men Landet kan dog langtfra brødføde sig selv, og der indføres aarligt betydelige Mængder af Kornvarer; for de 5 Aar 1876—80 var den aarlige Middelindførsel følgende: af Hvede.................... 44,000 Tdr. » Rug...................... 1,546,500 — » Byg ...................... 491,400 — » Havre.................... 12,700 — » Ærter og Bønner_________ 38,800 — » Meel og Gryn___________ 235,500 — ___________________________________________ __________ _____________ _______________