Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_____ ______
150
Areal kun ringe. Det er en naturlig Følge heraf, at Agerbrug kun
strækker sig over en i Forhold til Landets Størrelse meget ubetydelig
Deel, uagtet Klimaet, trods Landets nordlige Beliggenhed, ikke umulig-
gjør Agerbrug, thi Hvede kan dyrkes til 641/a 0 n. Br. og i de sydlige
Egne til en Højde paa 1000—1200' (c. 300—370 m.), Rug til 69 °,
Byg til 70 0 og begge Dele i den sydlige Deel til c. 1900 ' (c. 600 m.)
Højde, Havre til 69 °, men til en noget lavere Højde, og Dyrkning af
Kartofler strækker sig til de nordligste Egne. Hvor meget der er be-
nyttet til Dyrkning er efter de statistiske Oplysninger for Norge 1875
angivet i Tabel III, og det vil af den sees, at selv om alle Enge
medregnes, stiger det besaaede Areal dog kun til 0,7i ° lo af hele Lan-
dets Overflade, altsaa et meget uheldigt Forhold (i Danmark 31,7 °/o);
det er dernæst meget ulige fordeelt over Landet, hvad der fremgaaer
af Tabellen, der viser, at medens det besaaede Areal i Landets 15
Amter ligger mellem O,oo2 % og 1,22 °/o, saa naaer det i 3 Amter op
til 5,50— 6,80 %. I det opgivne Areal er dog ikke medregnet Græs-
gangene (Sæterne), om hvis Størrelse der ikke haves sikkre Oplysninger,
men antages at beløbe sig til et over tredobbelt saa stort Areal som
det besaaede. Tabellen viser endvidere Høstudbyttet for 1875 og giver
altsaa et Billede af Agerdyrkningens Resultater i de forskjellige Egne
af Landet.
En stor Deel af hvad der er henført under Græsgange, er skikket
til at drives under Plov, og hvert Aar indtages ogsaa større Arealer
deraf til Dyrkning af Korn eller Kartofler; derved, saavelsom ved de
store Fremskridt, der er gjort i Jordbruget i det Hele taget, er ogsaa
Værdien af hele Landets Agerbrugs-Producter stegen betydeligt i de
sidste Aartier; i 1855 angives Værdien til 22,9 Mill. Kr., men for 1875
opføres den til 26, i Mill. Kr. I 1835 opgives der at være indavlet
1,796,000 Tdr. Sæd, Ærter og Bønner, samt 2,331,000 Tdr. Kartofler,
men ifølge den ovennævnte Tabel ere disse Tal i 1875 stegne til 1,458,000
og 2,889,500 Tdr. for Sæd og til 5,117,800 Tdr. Kartofler, altsaa i 40
Aar til over det dobbelte. (Af den indavlede Sæd var 1,7 °/o Hvede,
6,i °/o Rug, 25,8 % Byg, 53,5 °/o Havre og 12,9 °/o Blandkorn, Ærter
o. I.) Men Landet kan dog langtfra brødføde sig selv, og der indføres
aarligt betydelige Mængder af Kornvarer; for de 5 Aar 1876—80 var
den aarlige Middelindførsel følgende:
af Hvede.................... 44,000 Tdr.
» Rug...................... 1,546,500 —
» Byg ...................... 491,400 —
» Havre.................... 12,700 —
» Ærter og Bønner_________ 38,800 —
» Meel og Gryn___________ 235,500 —
___________________________________________ __________ _____________ _______________