Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

151 Af de 3 første Kornsorter er indført ialt 2,081,800 Tdr., medens der Intet er udført, og sammenholdt med Tabellen III (der dog angiver Høstudbyttet for 1875) vil det sees, at Norge maa indføre ligesaa- meget Korn til at brødføde sin Befolkning, som det selv avler. Af Havre har der i de anførte 5 Aar i Gjennemsnit aarligt været udført 85,200 Tdr. Kvægavlen har ligeledes i de sidste Decennier taget et stort Op- sving: fra 1835—75 er f. Ex. Antallet af Hornkvæg og Faar steget fra resp. 644;400 og 1,028,900 Stk. til resp. 1,016,600 og 1,686,300 Stk. Indførsel af Hornkvæg, Faar, Svin og Heste er i de senere Aar ej heller betydelig, idet Overskuddet af Indførsel over Udførsel i de 5 Aar 1876—80 i Middeltal kun udgjorde 5,100 Stk. Hornkvæg og 11,400 Svin om Aaret, medens der for Faar og Heste er Balance i Ind- og Udførsel. Derimod indføres der en betydelig større Mængde af Smør og Fedevarer end der udføres, nemlig i aarlig Gjennemsnit for de 5 Aar af Smør 55,900 Centn, og af Fedevarer 153,300 Centn., et Forhold, der maaske især kan tilskrives Forsyningen af den store norske Handelsflaade. Paa Grund af den nødvendige Tilførsel af Fødekorn og paa Grund af den ulige Fordeling af indavlet Korn i selve Landet giver denne Deel af Agerbrugs-Producter Anledning til betydelige Transporter gjennem Landet, hvad der mindre er Tilfældet med Producterne af Kvægavlen. Skove. Skovproducter. I Tabel III er Norges Skovareal an- givet til 1128,0 M. (64,000 Q km.) eller til 30,o °/o af Landets Overflade, naar de 3 nordlige Amter ikke medregnes, altsaa en Skov- væxt, der er temmnlig betydelig, men som er endnu større for enkelte Egne (indtil næsten 75 °/o), idet andre ere saa godt som fuldstændigt skovløse, hvad der næsten gjennemgaaende gjælder for hele Vestkysten (Stavanger, S. og N. Bergenshuus Amt) og de allernordligste Provindser; medtages disse sidste udstrakte Provindser, bliver det skovbevoxede Areal kun c. 20 ° o af hele Landets Overflade. Et af de største Skov- districter er Giommens District (Østerdalen); et andet, Drammenselven og Skienselvens District, findes i det sydlige Norge, og et tredie, Namdalens, i det Nordenfjeldske, N. for Throndhjem. Skovene bestaa især af Fyr og Gran. Fyr findes over hele Landet, naaer i den sydlige Deel op til c. 3,000 ' (c. 340 m.) Højde, i Finmar- ken kun til 600' (c. 200 m.) Granen findes især i de østlige Egne, og som dannende Skov gaaer den ikke over 0 og naaer paa Bjergene i Regelen ikke højere end c. 300' (100 m.) under Fyrren. Birk danner kun Skov i de allernordligste Landsdele, findes i det øvrige Land kun spredt og bruges i Almindelighed kun til Brændsel. løvrigt er ikke