Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

152 hele det angivne Skovareal bevoxet med stor Skov, men store Dele deraf er »Myr« og Bjerg med sparsom og ringe Skovvæxt. Skovene ere en af Landets Hovedindtægtskilder. Tømret, af Fyr og Gran, hugges om Vinteren, føres ved Hestekraft ned til det nær- meste Vandløb, hvor det samles indtil Isen om Foraaret bryder op, da Tømret »flødes« gjennem Elvene til Udskibningshavnene ved Havet. Flødningen er et vanskeligt Arbejde, især gjennem de stride, fossende Elve, og hyppigt lider Tømret meget ved denne Transportmaade, idet ikke blot mange Tømmerstokke knækkes, men andre blive saa vand- trukne, at de synke tilbunds og gaa tabte; endvidere tager den lang Tid (2—3 Aar kunne hengaa fra Tømret er skovet til det naaer Ud- skibningshavnen), hvormed ikke blot følger et Pengetab (Rentetab), men ogsaa, at et heldigt Tidspunkt for Salg ikke kan benyttes. For at lette Flødningen, er der vel i Elvene hyppigt foretaget Oprensninger og ud- ført særlige Constructioner, men en sikkrere, hurtigere Transport for Tømret vil dog være særdeles ønskelig. I de skovrige Egne hugges og forbruges Træ med stor Ødselhed, især paa Grund af den Ret, Beboerne have til at hugge i Skovene til eget Forbrug; noget forstmæssigt Tilsyn med de, Bygderne og de Private tilhørende Skove findes ikke, og kun i de Skove, der ejes af Staten eller offentlige Institutioner finder der en forstmæssig Behandling Sted, og det er vist ikke uden Grund, at man med Frygt iniødeseer en stærk Formindskelse af den værdifulde Skov; herimod har Staten hidtil kun haft det Middel at indkjøbe større Skovarealer, og de Staten, offentlige Institutioner og Bygderne tilhørende Skove havde i 1874 et Areal af 123,4 M. (7,000 Q km.) eller c. 11 % af Landets Skovareal. For det indenlandske Forbrug af Træ og Tømmer kan der selvføl- gelig intet bestemt opgives, men det antages i de senere Aar at beløbe sig aarligt til den uhyre Mængde af c. 390 Mill. Cfd. (c. 12 Mill, me.) Udførselen er meget betydelig og i stadig Stigning; i Femaaret 1815—19 beløb den sig til c. 20 Mill. Cbf. (c. 0,6 Mill, mc.) om Aaret, i 1845—49 til c. 33,5 Mill. Cfd. (c. l,i Mill, mc.) og i 1876—80 til henimod 75 Mill. Cfd. (c. 2,3 Mill, mc.), og den er i de 60 Aar altsaa næsten bleven fiirdobblet. Paa de mange Savværker, der findes langs Elvene (i 1879 i et Antal af 631), og hvortil der i den nyere Tid er kommet flere (112) store Dampsavværker, bliver den største Deel af Tømret meer eller mindre bearbejdet, saaledes at i de senere Aar er af Trælasten udført som: rundt eller hugget Tømmer c. 27,5 Mill. Cfd. (0,85 Mill, mc.) ellier 36,7 % skjaaret Tømmer......... c. 29,6 — — (0,9i — » — 39,5%