Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
høvlet Tømmer.......... c. 10,i Mill. Cfd. (0,31 Mill, mc.) eller 13,5 °/o
korte Stykker (under 6')
til Brænde, Staver, Grube-
tømmer OSV............ C. 7,7 ---------------- — (0,24 ---- » -- 10,3 °/o
ialt... c. 74,9 Mill. Cfd. (2,31 Mill, mc.) 100 °/o
Værdien af det udførte Tømmer opgives for Femaaret 1870—74 i
Gjennemsnit til 43,200,000 Kr. aarligt, og hertil kommer endnu andre
Producter af Skoven, f. Ex. Træmasse til Papir, hvoraf der i de senere
Aar udførtes c. 6 Mill. 'ZT aarligt.
Det udyrkede Areal. Bjerge, høje Fjeldsletter, 0. 1. samt Veje,
indtager omtrent 74 0 o af Landets Overflade, og naar hertil føjes de
c. 2,5 °/o, der optages af Indsøerne, saa vil det altsaa sees, at neppe
lz4 af Landet er benyttet til Dyrkning eller bevoxet med Skov.
Bjergværksdrift. Norge er ikke et metalrigt Land, og Fremdragning
af Malme og Fremstilling af Metaller spiller ikke nogen stor Rolle blandt
Befolkningens Erhvervskilder, ligesaa lidt som der ved denne Virksom-
hed kræves Transporter af store Masser fra Sted til andet. Af Sølv
(fra Kongsbei’g), Kobolt og Krom produceres mindre Mængder; af Nikkel
(fra Gudbrandsdalen) i Gjennemsnit 3,160 Centn, aarligt i Aarene
1868—79 og af Svovlkis 1,168,000 Centn.; af Kobber udvindes en ikke
ubetydelig Mængde (især ved Røros), idet der i 1868—79 aarligt er
brudt 294,600 Centn. Malm, der gave c. 10,000 Centn. Kobber. Af
Jern frembringes vel ikke lidet (i Gjennemsnit for 1868—79 aarligt
44,600 Centn.), men ikle tilstrækkeligt til Landets eget Behov, og af
Steenkul findes kun ubetydeligt.
Befolkningens Størrelse og Fordeling i Landet. Ifølge Tabel
III var Norges Folkemængde ved Udgangen af Aaret 1879 1,904,600.
Den er i dette Aarhundrede voxet stærkt, hvad der fremgaar af føl-
gende Tal:
Folkemængden 1815 c. 918,000.
— 1835 c. 1,212,000. Tilvæxt 32 °/o.
— 1855 c. 1,505,000. — 24 °/o.
— 1879 c. 1,904,600. — 26,5 %.
I de 65 Aar 1815—79 er Befolkningen saaledes mere end for-
dobblet, og Tilvæxten er i Forhold til andre europæiske Lande betydelig;
naar den i de 25 Aar 1855—79 er noget mindre, maa dette væsentlig
tilskrives den stærke Udvandring, der vel allerede var begyndt tidligere,
men som tiltog stærkt i de nævnte Aar, idet den for 1856—65, 1866—
75 og 1876—80 beløb sig til resp. 33,350, 125,000 og 40,200 eller ialt