Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

165 bringe Capitalen, og for Fredrikshald havde Dalslandsbanen særlig Betydning, idet den var Betingelsen for Anlæget af den sidste Stræk- ning af Smaalensbanen fra Fredrikshald til Grændsen; Fredrikshald Commune erhvervede derfor i 1875 Regjeringens og Storthingets Sam- tykke til at de af den og af Private i Communen tegnede Actiebeløb i Smaalensbanen overførtes til Dalslandsbanen, hvorved dennes Anlæg muliggjordes. Samtidigt med Udstedelsen af Indbydelsen til Actietegning i en paatænkt Bane, blev der i Regelen udarbejdet en Beregning over Banens forventede Indtægt, Udgift og Overskud. Beregningen støttedes hyppigt paa en Optælling af den virkeligt existerende Færdsel langs Banelinien, og til den saaledes fundne Trafik føjedes saa efter et Skjøn en Forøgelse, naar Jernbane-Trafiken begyndte, og naar den havde varet et vist Antal Aar. Ofte foretoges disse Beregninger med en til de mindste Enkeltheder gaaende Nøjagtighed, og de gave hyppigt, lige- som alle Indbydelser til x^ctieforetagender, meget lovende Udsigter med Hensyn til Udbyttet, hvad Virkeligheden dog kun sjelden bekræftede, saaledes som det vil fremgaa af de senere meddeelte Oplysninger. Som et ParExempler herpaa skal dog her nævnes, at ifølge nogle anstillede Beregninger lovedes nedenstaaende Udbytte for 1., 5., 10. Driftsaar men den gav Driftsaar Throndhjem—Støren Banen. 0,7, 2,3, 3,7%, 1871—75 (7de—12te) 0,6 % Kongsvinger Banen....... » 2,4, 4, i %, 1865—71 (1ste — 6te) 0, o °/o Drammen-Randsfjord Banen 2 4 5°/o, 1869—75 (3die—9de) 1,5 % Christiania-Drammen Banen 3å4 5 å 7% 1873—77 (1ste —5te) 4,i % Kun sidstnævnte Bane gav altsaa et til Beregningen svarende Ud- bytte, medens de andre stod meget langt tilbage. At saadanne minu- tieuse Beregninger overhovedet kun kunne tillægges ringe Vægt er iøjne- faldende, da Anlæget af en Jernbane i de fleste Tilfælde forandrer de tilstedeværende Forhold paa en Maade, der forud vanskeligt lader sig beregne i Enkelthederne, og dog fik disse Beregninger ikke sjeldent en afgjørende Indflydelse paa Valget af Banelinien, hvor der var flere Alternativer at vælge imellem. Men ved Siden af de ovennævnte lovende Udsigter for de paatænkte Baner, fremkom dog ogsaa Beregninger, der gav et ganske andet Resul- tat, der viste at Indtægten neppe i de første Driftsaar blev større end til nogenlunde rigeligt at dække Driftsomkostningerne. Ifølge det i 1857 vedtagne Princip for Statbanernes Anlæg til- vejebragtes Actiecapitalen altsaa ved en Samvirken af Staten, Commoner og Private, idet Capitalen indbetaltes af disse mod Mod- tagelse af Actier. I et enkelt Tilfælde skeete dog en Undtagelse fra