Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

164 tegnedes en bestemt Sum i Actier, men i begge Tilfælde har Actiebe- løbet ikke udgjort nogen bestemt % af Overslagssummen, hvad der frem- gaar af Tabel IV, der viser, at Actiebeløbet har skiftet fra 9—40 °/o af Overslagssummen, og endog for Baner, der danne en Fortsættelse af hinanden, f. Ex. Hamar-Throndhjem Banen, har skiftet fra 11—40 °/o. Hvor Regjeringen eller Storthinget har fastsat Beløbet, har det været største, nemlig i Gjennemsnit 30 %, medens det for de øvrige Baner har været 23 °/o, og i Gjennemsnit for alle 26 °/o, men dette Forhold forandres betydeligt, naar det opgjøres efter Banernes Anlæg, altsaa efter Anlægssummen, deels ved at Tegningen blev noget mindre, men deels og isæi’ ved at Anlægssummerne saa hyppigt overskred Overslags- summen meget; Actiebeløbet blev derved formindsket til henimod 20 °/o af Anlægssummen (smign. hermed de i de senere Aar vedtagne Stats- baneanlæg i Danmark, hvor Tilskuddet har været 33 °/o). Den paa- gjældende Egns Velstand eller Banens Endepunkter i store Byer som Christiania, Drammen, Bergen og Throndhjem, har haft væsentlig Ind- flydelse paa Actietegningens Størrelse; saaledes tegnede f. Ex. Christiania Commune sig for Actiebidrag paa 2,000,000 Kr. (foruden et Bidrag paa 100,000 Kr til Smaalensbanens Fortsættelse gjennem Dalsland) til de 5 Baner, der have særlig Interesse for Byen, nemlig Hovedbanen, Kongs- vinger-Banen, Christiania-Drammen, Smaalens- og Grevskabs-Banerne. Andre Hensyn gjorde sig ogsaa gjældende; saaledes blev der til en Bane, Kongsvingerbanen o: en Forbindelsesbane med Sverrig, der ikke havde særlig local Interesse, men var af Betydning for hele Landet, krævet et mindre Bidrag, nemlig kun 9 °/o; paa den anden Side har dette Hensyn ikke gjort sig gjældende for lignende Forbindelsesbaner, Smaalens- og Meraker - Banerne, idet Bidraget dertil var resp. 34 og 37 %. Naar et Jernbaneanlæg saa var vedtaget, og Arbejdet derefter paa- begyndt, indkrævedes eller i fornødent Fald inddreves de for Banen tegnede Actiebeløb (ifølge en Storthingsbeslutning af 2S/io 65 erholdt Oppebørselsbetjenten en Godtgjørelse af 1/a—1 °/o for at indkræve de af Private tegnede Bidrag). Men Actierne vare i Regelen som allerede nævnt tegnede for en aldeles bestemt Banelinie, og i 1875 indtraf ogsaa det Tilfælde, at da der ved nøjere Undersøgelser viste sig en heldigere Retning for en kort Strækning af en Banelinie (Jæderbanen) end den tidligere foreslaaede. saa bleve de tegnede Bidrag fra nogle Communer, som Banen nu vilde blive noget fjernet fra, eftergivne af Storthinget. Ved en anden Lejlighed blev et tegnet Bidrag ogsaa udslettet, men af en anden Grund: Smaalensbanen fik først sin rette Betydning ved Fort- sættelsen gjennem Sverrig, den saakaldte »Dalslandsbane«, der skulde anlægges af et privat Selskab, men havde Vanskelighed ved at tilveje-