Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

192 tegninger formodentlig kun vilde komme til i de tre Aar at udrede c. 3,600,000 Kr., der maatte tilvejebringes ved et Statslaan. Departe- mentet anbefalede derfor at gaa ind paa den foreløbige Contract, hvor- ved Landet vilde faa en Jernbane for en mindre Bekostning end be- regnet for den mindre heldige Vandforbindelse, og for en ikke dobbelt saa stor som den, en Chaussee, der ellers blev nødvendig vilde koste. Contracten var meget heldigere med Hensyn til Forrentning end Til- buddet i 1848, hvorimod Anlægssummen var steget betydeligt, nemlig med c. 1,080,000 Kr., der maatte betragtes som Entrepreneurernes For- tjeneste og Risko; Contracten sikkrede Anlægets Soliditet, hvorfor R. Stephensons Navn ogsaa borgede, samt en tilstrækkelig Indflydelse for Staten paa Banens Bestyrelse; skulde Storthinget dog foretrække Anlæg ved Staten, vilde Departementet ogsaa anbefale det. Paa Grundlag heraf forelagdes der Storthinget en kgl. Propo- sition af 30/i 50 om Anlæget. Storthinget, der modtog Addresser fra flere Byer om at fremme Anlæget, overgav Sagen til en Comitee, hvor meget forskjellige Meninger gjorde sig gjældende; flere Medlemmer fraraadede hele Anlæget, da det krævede for store Offre af Staten til Fordeel for en enkelt Egn, og de gjorde sig tillige til Talsmænd for en Anskuelse, der ogsaa hyppigt var hørt udenfor Thinget, nemlig at det var »ydmygende og unationalt« at indlade sig med Fremmede, og hvis Banen skulde bygges, burde det skee ved Stat og Private i Forening; andre Medlemmer foresloge, at Staten skulde overtage Anlæget i For- bindelse med Private, naar disse havde tegnet Actier for 4 Mill. Kr., hvorpaa Staten ogsaa skulde tilskyde 4 Mill.; endelig anbefalede nogle Medlemmer den kgl. Proposition, dog saaledes, at den Sum, der skulde skaffes ved et Statslaan nedsattes til 3,128,000 Kr., foruden Udgifter til Expropriation. Comiteens Indstilling afgaves 28/s 51, og i Storthinget var der atter saavel Stemning for at opgive Anlæget som for Statens Overtagelse deraf, men med 82 Stemmer mod 24 vedtoges dog Regje- ringens Forslag med den nævnte Ændring og med en tilføjet Opfordring til Regjeringen om at drage Omsorg for at saamange norske Arbejdere som muligt anvendtes ved Banens Anlæg og Drift. Denne Storthings-Beslutning blev ved kgl. Resolution af 27/s 51 befalet taget tilfølge, og Norges første Jernbane skulde altsaa bygges af Private; dens Ejere vilde blive et Actieselskab, der ud- stedte deels Præference-Actier (overtagne af det engelske Firma), deels almindelige Actier (overtagne af Staten og Private). I det Følgende er givet en temmelig udførlig Fremstilling af For- handlingerne om dette Baneanlæg, fordi de ligeoverfor de fremmede Entrepreneurer opstaaede Vanskeligheder have været en væsentlig Aarsag