Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
I. INDLEDNING. Statistiske Bemærkninger om Landets Størrelse, Beskaffenhed, Befolkning og andre Forhold, der kunne have Indflydelse paa Jernbaneanlægene. Størrelse og Udstrækning. Sverrig, der indtager den større Halvdeel af den skandinaviske Halvø, indeslutter indenfor sine Grænd- ser et meget betydeligt Omraade, nemlig 7808,7 Miil (442,751 km.), og overgaaes i Størrelse kun af 5 Stater i Europa, nemlig Rusland, Østerrig-Ungarn, Tydskland, Frankrig og Spanien. Landets største Ud- strækning er i N. og S., og naar fra 55o2O'18'' op til 69o3'21" Bre- degrad. Grændser. Sverrig har en Landgrændse paa c. 281 Miil (2110 km.), hvoraf c. 58 Miil (439 km.) paa den russiske, og 223 Miil (1670 km.) paa den norske Grændse. En større Deel af Grændsen beskylles af Havet (den bothniske Bugt, Østersøen, Øresund, Kattegat og Skage- rak), idet Kystlinien har en Længde af c. 333 Miil (2504 km.) Inddeling. I ældre Tid deeltes Landet i 3 store Landskaber, Norrland, den nordligste Deel indtil den nordlige Grændse afUelsing- land og Dalarne, Svealand, den midterste Deel omtrent til en Linie igjennem de store Indsøers nordlige Kant, og Gøtal and, den sydlige Deel med Øland og Gotland. Denne Inddeling, der var fremstaaaet ved de naturlige Grændser, som dannes af to, tværs over Sverrig gaaende Bjergrygge, afløstes se- nere af en Inddeling i 23 Provindser, hvoraf de fleste ogsaa havde na- turlige Grændser. Provinds-Inddelingen benyttes endnu meget som Be- tegnelse for Landets Egne, endskjøndt der er indført en administrativ Inddeling i 24" län" (foruden Staden Stockholm), som dog omtrent