Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

293 Norrland, naaer til en Højde af c. 6000' (c. 1900 m.), medens Bjerg- højden ellers er ringere og i den største Deel af Landet sjeldent naaer 2000' (c. 600 m.). De svenske Bjerge fremtræde ikke meget som skarpe Bjergrygge eller som Rækker af høje Bjergtinder, men mere som større Bjerg- partier med flad eller afrundet Overflade, hvori atter findes Sænkninger eller Spalter. Det er derfor vanskeligt ved enkelte Linier at betegne Bjergryggenes højeste Kanter eller Vandskjelslinierne, men i sine Hoved- træk vil Bjergformationen dog kunne siges at bestaa af en Bjergkjæde fra N. til S., overskjaaren af to andre fra V. til 0. Betragter man denne Bjergformation noget nærmere, da viser det sig, at i den nordligste Deel af Landet, omtrent fra det Punkt, hvor den svenske, norske og russiske Grændse støde sammen, findes en ret anseelig Bjerghøjde eller Bjergkjæde, der danner Vandskjellet mellem 0. og V., og som fortsætter sig langt mod S., følgende den norske Grændse, Paa denne brede Bjergrygs nordlige Deel hæve sig flere høje Bjergtinder, bl. a. det ovennævnte Sulitelma, og den har en Middel- højde af 2—3000' (6—950 m.); fra Sulitelma mod S. bliver Højden mindre indtil den fra den 65de Bredegrad atter hæver sig, og hvor flere høje Bjergspidser rage op, saaledes de indtil 5700' (c. 1800 m.) høje Sylt- toppe. Denne Bjergkjæde har som sagt ingen skarp Kant, men er foroven flad, afrundet, hyppigt en halv Snees Miil bred; flere høje Bjergtoppe ligge ved Siden af den, f. Ex. Areskutan i Jemtland, c. 4500' (c. 1440 m.) højt, og paa den eller langs den findes mange store Søer, hvorfra Floder strømme ud. Den nordligste Deel af Sverrig har saa- ledes kun Fald mod een Side, mod 0., og med en temmelig jevn, eens- formig Skraaning, der naaer Kysten med en ringe Højde over Havet. Paa Skraaningen findes kun enkelte højere, eneliggende Bjergtoppe, men den er gjennemskjaaren af en Mængde Floddale, der kun undtagelsesviis, f. Ex. i Jemtland, have en større Bredde; det hele Landskab bestaaer i Reglen af stærkt sønderrevne Egne med snævre Dale og Klipper, især i Herjedalen, der er bekjendt for sin vilde og barske Natur. Allerede i Nærheden af Sylttoppene har Bjergkjæden sendt en Green ind i Norge, omtrent ved 61° deler den sig atter med en Green mod 0., og med den anden vedblivende følgende den norske Grændse; denne sidste har vel en mindre Middelhøjde end længere mod N., men danner dog endnu en vild Bjergegn, skydende en Mængde Grene ind i Verm- land og Dalsland, opfyldende disse Provindser og kun efterladende større Strækninger af Lavland ved Søen Venerns Kyst. Bjergryggen svinger slutteligen ind i Sverrig, omtrent paa Grændsen mellem Dals- land og Bohus, fortsættende sig i sidstnævnte Provinds, som er opfyldt