Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

294 af sønderrevne Klipper, hvorimellem en Mængde Søer, Floder og dybt indskjaarne Fjorde. Omtrent ved 61° gaaer som ovennævnt en Bjergryg fra Grændsen ind i Sverrig mod 0., mellem Dalarne mod N. og Vermland samt Vest- manland mod S., dannende Vandskjellet, idet der nu bliver Fald mod 2 Sider, mod N. og S., mellem Dal Elven paa den ene Side, Clara- Elven og senere Hjelmaren paa den anden. Denne Bjergryg er ej heller skarpt fremtrædende, dens Højde, der dog i enkelte Toppe naaer op over 1000' (c. 300 m.), aftager efterhaanden, og den standser ved den brede Sænkning i Upland, forsaavidt man ikke vil betragte Roslagen, et Højdeparti ved Kysten i Upland, som en Fortsættelse; den er iøvrigt af særdeles stor Betydning, fordi den indeholder de fleste, største og rigeste Malmlejer i Sverrig. Fra denne Bjergryg udgaaer fremdeles en ny, med Hovedretning mod S. imellem Venern og Vettern, hvor den, S. for Højdepartiet Tiveden, afbrydes af den Sænkning, hvori Vestergøta-Kanalen er an- lagt, derpaa fortsættes langs Vetterns Kyst til et Højdeparti ved Jøn- køping (Taberg, 1154' (362 m. høj), derfra mellem Laga- og Helge- Aaen indtil Skaanes Grændse, hvor den sender den, indtil 700' (c. 230 m.) høje Hallands Aas mod V., umiddelbart til Kysten; i Skaane findes kun enkelte isolerede Klippepartier, som Kulien og Romele- klint. Den anden Bjerryg, der skærer Sverrig fra V. til 0., udgaaer fra Egnen om Gøteborg, fortsættes over Borås og Falkøping til det Højde- parti eller Knudepunkt, der ligger i Nærheden af Jønkøping, hvorfra den med omtrent østlig Retning gaaer N. om Eksjø, S. om Wimmerby til Havet. I Mellem- og Syd-Sverrig ere disse Bjergrygge end vanskeligere bestemt at udpege end i den nordlige Deel af Landet, og det gjælder særligt om den sidstnævnte, den sydlige Tvær-Bjergryg, idet den for en stor Deel gaaer igjennem den store Smålandske Højslette. Det er i Reglen kun faa Steder, at Bjergryggene her træder isoleret frem, om- given af lavere Landstrækninger, og man finder i Almindelighed først Bjergryggens Kant ved en nøjagtig Undersøgelse af Egnens Vand- skjelslinie. Og gaaer man over til at underssøge Vandskjelslinierne, viser det sig snart, at der findes mange flere end dem, der ere repræsenterede ved de ovennævnte Hovedlinier; som Exempler skal blot nævnes en Højderyg, der udgaaer fra det tidligere nævnte Højdeparti Tiveden, og som med en Højde paa 450—500' (c. 150—160 m.) strækker sig mod 0. under Navnene Tyløskogen og Kålmorden til Kysten, dan- nende det nordre Vandskjel for en Mængde Vandløb, der strømme til