Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

295 Motala-Aa. Et, andet mindre Højdedrag udgaaer fra Knudepunktet ved Jønkøping, strækkende sig mod S. O. med en Højde, der i Begyndelsen er 4—500' (125—160 m.)> derpaa aftager, men dog dannende en be- stemt Vandskjelslinie mod 0. og S. Sletteland. Fra disse forskjellige Højderygge, der selv hyppigt ere af betydelig Bredde, udgaaer dernæst en Mængde Sidegrene og Ud- løbere, mellem hvilke der vel findes Dale af større eller mindre Bredde, medens sammenhængende Lavland eller Sletteland derimod kun findes paa enkelte Steder, nemlig et bredt Bælte, der fra Egnen om Gefle i sydvestlig Retning gaaer over Dalelven og Mälare-Dalen til de Højder, der høre til den fra Tiveden mod 0. gaaende Bakkeryg; omkring Venern, paa dens nordlige og sydlige Kyst, men især paa dens østlige, hvor den større Deel af Landet indtil Vettern er Lavland; fra Vetterns østlige Kyst med aftagende Bredde til Norrkøping og Bråviken; langs Østkysten i en betydelig Bredde fra Westervik til Carls- krona, kun afbrudt paa et enkelt Sted, og den sydlige og største Deel af Skaane. Floder, Søer og Kanaler. Sverrig har en Rigdom paa Floder og Søer, der ikke overtræffes af noget andet Land i Europa; men er Antallet stort, er Længden og Størrelsen af den enkelte Flod kun ringe i Sammenligning med Floderne paa det store europæiske Fastland, hvad der er en naturlig Følge af Landets Form og Bjergryggenes Beliggenhed. Den længste Flod er Klara-Elv, der vel selv fra sit Udspring til Venern kun er 42,6 Miil, men naar man tillægger Længden af Venern (17,o M.) og af Gøta-Elv (9,9 M.), dog faaer et sammenhængende Løb paa 69,5 Miil (524 km.). Dal-Elv og Torneå-Elv have en Længde af 59,6 M. (449 km.), de norrlandske Elve af 54,o—44,o M. (407—332 km.), men intet af Vandløbene i Mellem- og Syd-Sverrig naa denne, forholdsviis dog ringe Længde; saaledes er Laga-Aaen 21,3 (161 km.), Emm-Aaen 19,9 M. (150 km.) o. s. v. Floderne ere dernæst meget lidet sejlbare, og kun sjeldent sejler man meer end P/2—3 Miil paa en svensk Flod, før man standses af et Vandfald eller et »stridvatten«, hvor Vandet brusende og skummende styrter sig ned ad en med Klipper overfyldt Skraaning. Dette er en Følge af Landets hele Formation, af den korte Afstand, der maa være mellem Flodens Udspring paa en forholdsviis stor Højde, og dens Udløb i Havet eller de store Søer; Landet selv sænker sig hyppigt i Terrasser fra Højderyggene til Havet. Men ere Floderne ikke skikkede til egentlig