Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
298 km.), 21,3 M. (160,5 km.) lang og 8,5 M. (64,2 km.) bred, har sit Vand- spejl i en Højde af 145' (43 m.) over Havet, har mange Bugter og Fjorde, et ikke ringe Antal Øer, og optager mange Floder, medens den kun har eet Afløb til Havet, Gøta-Elv. Det største Tilløb til Venern er Clara-Elv, der kommer fra Fæ- mund-Sø i Norge, og gjennem en smal Dal uden Sødannelser falder ud ved Karlstad; den er paa større Strækninger ikke sejlbar, men ved Anlæg af Kanaler og Sluser er den gjort sejlbar paa det nedre Løb. Nors-Elven, der er sejlbar til Edsvalla, er Udløbet fra de to, 10,4 M. (78 km.) lange Fryken-Søer. Let-Elven, der paa sit øvre Løb kaldes Svart-Elven, gjennemstrøminer eller staaer i Forbindelse med en Mængde Søer (f. Ex. Långban, Yngen, Saxen, Dagløsen og mange flere V. for Filipstad, samt Møckeln og Skagern, nærmere ved Udløbet); ved flere Kanaler, f. Ex. Filipstads-bergslags-Kanaler, Kanalen ved Knapfors i Tims-Elven, er Forbindelsen mellem flere af disse Søer for- bedret. By-Elven, der er gjort sejlbar ved en kort Kanal ved Leffle, er Afløbet fra en Række Søer, saasom Elgå-, Glafs-Sø, o. fl., der naaer lige op til Norges Grændse. En Række Søer, saasom Stora Lee-, Foxen-, Østre- og Vestre-Silen-Sø, o. fl., og som ere i imdbyrdes For- bindelse, ligger paa Grændsen mellem Vermland og Dalslanid, og Afløbet fra dette Complex af Søer er gjort sejlbart ved den saakaaldte »Dals- lands-Kanal«, der udmunder i Venern ved Køpmannabro), og hvorved er tilvejebragt en sejlbar Vandforbindelse mellem Venern o»g Norge; ved Snäcke-Kanal er denne Forbindelse ogsaa udvidet til de to Søer, Animmen- og Upperuds-Sø. Fra S. og 0. optager Venern kun mindre Vandløb, hvoriblandt dog kan nævnes Nossan, Li dan og Tidan. Vettern, den 5te i Rækken af Europas Søer m. H. t. Størrelse, er 33,5 Q M. (1899 km.), har en Længde paa 17,8 M. (134 km.) og en Bredde paa 3,6 M. (27 km.), og adskiller sig fra de øvrige svenske Søer derved, at den har baade faa Bugter og faa Øer. Vandspejlet ligger 295' (89 m.) over Havet, den har en betydelig Dybde og inde- holder derfor en meget stor Vandmasse, men der er det særegne For- hold ved denne Indsø, at medens den har intet eller et forholdsviis dog meget ringe Tilløb, sender den en stor Mængde Vand til Havet gjennem sit Afløb, Motala-Strømmen. Denne, der løber gjennem den øster- gøtlandske Slette og de derværende store Søer, Boren-, Roxen- og Glan-Sø, har Tilløb fra et betydeligt Areal, især mod S., hvorfra den optager bl. a. Svart-Aa, en betydelig Flod, der kommer fra den store Sommen-Sø og tilgrændsende Søer; endvidere Stång-Aa, der flyder gjennem en Række Søer, f. Ex. Asunden, der er sat i indbyrdes sejlbar Forbindelse ved den saakaldte Kinda-Kanal. Paa Grund af Motala- Strømniens Nærhed af den nordlige Tvær-Bjergkjæde er det kun mindre