Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
299
Vandløb, den optager fra den Side; den er ikke selv sejlbar paa Grund
af flere Vandfald, især ved dens Udløb ved Norrkøping, men dens Flod-
dal er tildeels anvendt til Anlæg af den østlige Deel af den store
Gøta-Kanal, der følger den fra Udløbet af Vettern til Roxen-Sø, men
herfra gaaer lige mod 0. og udrnunder ved Søderkøping.
Gøta-Kanal danner en af Sverrigs vigtigste Forbindelseslinier, en
uafbrudt Vandvej fra Østersøen gjennem hele Landet til Kattegattet;
hvor stor dens Betydning er, sees af det store Antal Skibe, der aar-
ligt benytte denne Vej; i 1870 f. Ex. passeredes dens østlige Deel af
3489 Skibe, hvoraf 914 Dampskibe, og den vestlige Deel fra Venern
til Gøteborg af 6910 Skibe, hvoraf 1734 vare Dampskibe. Hele Kanal-
vejen er 51,4 M. (387 km.), hvoraf 11,6 M. (88 km.) er gravet Kanal,
Resten Søer og naturlige Vandløb.
Hjelmaren er den inderste Deel af det store Vanddrag, der ved
Saltsjøn (Stockholms Skjærgaard), Målaren og Hjelmaren strækker sig
fra Østkysten lige til Midten af Mellem-Sverrig, og med en Mængde
Sidegrene danner en fortrinlig Vandforbindelse gjennem Sverrigs rigeste
Provindser. Hjelmaren er en temmelig stor Sø, c. 8,5 M. (64 km.) lang
og c. 6,4 M. (48 km.) bred, og optager et større Vandløb fra V.,
Svart-Aa, der løber gjennem Nerike-Sletten. Søen ligger 80' (23,8 m.)
over Havet, og c. 78' (23,2) over Mälaren, hvorfor der i dens natur-
lige Afløb, Hundevads- eller Eskilstuna-Aa, findes flere Vandfald; Af-
løbet er dog gjort sejlbart indtil Eskilstuna ved Anlæget af Eskils-
tun a-Kanal, men fra ældre Tider haves ogsaa et andet Afløb, nemlig
Hjelmare-Kanalen, der fører til et af Målarens Tilløb, Arboga-Aa,
som er gjort sejlbart; samme Aa optager iøvrigt tre, ikke ganske ringe
Vandløb, der alle komme fra de rige Malmegne mod N.
Målaren har ikke alene flere dybt indskjaarne Fjorde, f. Ex.
Sigtunafjord, men optager tillige mange Floder af ikke ringe Størrelse,
hvorved den iforvejen store Sø kommer i directe Vandforbindelse med
et meget stort Omraade; de større Tilløb komme alle fra N., saaledes
Hedstrømmen, længst mod V., dernæst Kolbäcks-Aa, der er gjort
sejlbar ved den med 32 Sluser forsynede Strømsholms-Kanal og
hvorigjennem Sejladsen kan fortsættes lige til en Kjæde af Søer (Amän-
ningen, S. og N. Barken-Sø, Wessmann-Sø), der ligger i en af Sverrigs
malmrigeste Egne Af de andre Tilløb kunne endnu nævnes Svart-Aa
(eller Westerås-Aa), Sala-Aa (eller Sag-Aa) og Fyris-Aa, et Vand-
løb af betydelig Længde og sejlbar til Upsala, der falder ud i Sigtuna-
Fjord, ligesom Øresunds-Aa, der ogsaa er sejlbar paa et kortere
Stykke. Mälaren, hvis Vandspejl kun ligger c. 2' (0,6 m.) over Havet
er opfyldt af en utallig Mængde Øer (Antallet angives indtil 1300) og
har kun eet naturligt Afløb, Norrstrøm i Stockholm, men to kunstige,