Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
300 Sødersluss i Stockholm og Sødertelge-Kanal; igjennem den sidste gaaer en betydelig Deel af Trafiken fra Mälaren til Østersøen, og den passeredes f. Ex. i 1870 af 3646 Skibe, hvoraf 1770 Dampskibe. Paa den hele Kyststrækning fra Stockholm rundt om den sydlige Kyst og lige til den norske Grændse løber der ingen større Flod ud til Havet, eller dog ingen Flod, der har Betydning for den større Trafik, naar undtages det allerede nævnte Udløb ved Gøteborg fra Venern og Vettern. Der skal derfor her kun nævnes nogle af de større: til Øster- søen løber Emm-Aa, dernæst Mørrums-Aa, der er Udløb fra en Række Søer, f. Ex. Asnen-, Salen- og Helga-Sø, der naa højt op i Landet; Helge-Aa staaer i Forbindelse med flere Søer oppe i Små- land, danner ved Christiansstad, hvortil den er sejlbar, en større Sø; til Kattegattet løber Laga-Aa, et betydeligt Vandløb, der udspringer i Nærheden af Vettern og staaer i Forbindelse med mange Søer, f. Ex. den store Bolmen-Sø; endvidere Nissan, Ätran, der begge komme fra Egnen om Jønkøping, og nogle mindre Vandløb. Landets Overflade. Sverrig er som allerede nævnt intet egent- ligt Bjergland, thi neppe 1/i2 af hele Landet ligger 2000' (c. 600 m.); over Havet, og næsten Vs naaer ikke en Højde af 300' (c. 100 m.); men Bjergnaturen viser sig dog i hele Landet derved, at Graniten ikke blot i de egentlige Bjergegne træder frem til Overfladen, men viser sig overalt, endog paa de flade Slettelande i de spredt liggende Aase og store Klippeblokke. Det er derfor en Selvfølge, at allerede af denne Grund vil kun en forholdsviis mindre Deel af Landet være skikket til Agerbrug, men paa den anden Side er denne Deel dog ikke absolut ringe i Udstrækning, thi den omfatter ikke alene de store Strækninger af Sletteland i Upland, Øster- og Vester-Gøtland og Skaane, men i de utallige Dale findes altid langs Floder og Søer større eller mindre Strækninger af frugtbar, dyrkelig Jord. Klimaet maa som Følge af Landets store Udstrækning i N. og S. være væsentlig forskjelligt, men i det Hele taget paa Grund af Landets nordlige Beliggenhed, — det strækker sig jo c. 2x/2° udover Polarcirklen — være koldt, og Middelvarmen er ogsaa kun ringe, men i Forhold til sin nordlige Beliggenhed har Sverrig dog et overordentlig mildt Klima, saa mildt, at det ikke overtræffes af noget andet Land under samme Breddegrad, Norge raaaskee undtagen, og saa mildt, at det selv i de nordligste Egne ikke lægger uovervindelige Hindringer ivejen for Dyrk- ning og Kulturliv. Hvor heldigt Sverrig er stillet i saa Henseende vil fremgaa af en Sammenligning med andre Egne; den nordlige Deel af Landet indtil Polarcirklen ligger paa samme Bredegrader som de russiske Lapmarker,