Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
301 det siberiske Kystland og det nordlige Grønland; fra Polarcirklen til 58° omfattes en Deel af Sverrig, der ligger i Højde med det nordlige Rusland og Mellem-Siberien, med Island og Færøerne, med Egnen om Hudsonbugten og Sydgrønland, og endelig ligger det sydlige Sverrig i Højde med Syd-Siberien, med Danmark, Skotland, en Deel af Irland og med Labrador. For den sydlige Deel er Sverrig i klimatlig Henseende vel ikke bedre stillet end de fleste ovennævnte, paa samme Bredegrad liggende Lande, men for de to andre Bælters Vedkommende er Forskjellen øjen- synlig. Grunden hertil maa især søges i Landets i Gjennemsnit ringe Højde over Havet, i de mange Skove, Søer og Floder, og i Landets udstrakte Berøring med Havet. Men hvor heldigt Landet end sammenlignelsesviis er stillet, har det dog især for Nord- og Mellem-Sverrig kun en lav Middeltemperatur. Herpaa bødes dog meget væsentligt derved, at medens Vintren vel er lang og stræng, saa er til Gjengjæld den korte Sommer meget varm, og for Landets Dyrkning have de meget lange Dage om Sommeren, hvor Solens Varme ret kommer til at virke, stor Betydning, saa at Korn, især Byg, og Kartofler kunne modnes selv i de nordligste Egne; i Lappland kan først saaes i Begyndelsen af Juni, men Kornet er dog modent til Høst midt i August. Opdyrket Areal. Agerbrug. Af ovenstaaende korte Oversigt over Jordbundens Beskaffenhed og Klimaet, de to Forhold, hvoraf Lan- dets Evne til at opdyrkes, især er afhængig, vil det sees, at det Areal, der i Sverrig kan benyttes som Ager og Have eller som naturlig Eng maa være forholdsviis ringe, hvad der ogsaa fremgaaer af Tabellen VII, ifølge hvilken kun 11 % af Landets Areal, naar de store Indsøer ikke indbefattes heri, er opdyrket. Af Tabellen sees det ogsaa hvorledes det dyrkede Areal er fordeelt i de forskjellige »län«, og det viser sig, hvad der er en naturlig Følge af Jordbundens Natur og Klimaet, at det dyrkede Areal i den store nordlige Deel af Sverrig, omtrent indtil Dalelven i intet Län naaer 10 °/o af Arealet og i det nordligste endog kun er 1,3 °/o. Paa Overgangen til det sydlige Sverrig staaer det bjergrige og stærkt skovbevoxede Vermland, der har 13,3 °/o opdyrket Area], men for alle de sydligere Län, undtagen Malmøhuus, hvor det dyrkede Areal stiger til 73 %, skifter det mellem c. 20 og c. 40 %, og blandt disse Län hæve sig især over de øvrige Upsala (den upp- landske Slette), Skaraborg (Sletten mellem Venern og Vettern) og det ene Län, Kristiansstads, paa den skaanske Slette. Den nævnte Tabel giver vel en Forestilling om Landets Beskaffen- hed med Hensyn til dets Opdyrkning, men af det dyrkede Areal alene