Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
301
det siberiske Kystland og det nordlige Grønland; fra Polarcirklen til
58° omfattes en Deel af Sverrig, der ligger i Højde med det nordlige
Rusland og Mellem-Siberien, med Island og Færøerne, med Egnen om
Hudsonbugten og Sydgrønland, og endelig ligger det sydlige Sverrig i
Højde med Syd-Siberien, med Danmark, Skotland, en Deel af Irland og
med Labrador.
For den sydlige Deel er Sverrig i klimatlig Henseende vel ikke
bedre stillet end de fleste ovennævnte, paa samme Bredegrad liggende
Lande, men for de to andre Bælters Vedkommende er Forskjellen øjen-
synlig. Grunden hertil maa især søges i Landets i Gjennemsnit ringe
Højde over Havet, i de mange Skove, Søer og Floder, og i Landets
udstrakte Berøring med Havet.
Men hvor heldigt Landet end sammenlignelsesviis er stillet, har det
dog især for Nord- og Mellem-Sverrig kun en lav Middeltemperatur.
Herpaa bødes dog meget væsentligt derved, at medens Vintren vel er
lang og stræng, saa er til Gjengjæld den korte Sommer meget varm,
og for Landets Dyrkning have de meget lange Dage om Sommeren,
hvor Solens Varme ret kommer til at virke, stor Betydning, saa at
Korn, især Byg, og Kartofler kunne modnes selv i de nordligste Egne;
i Lappland kan først saaes i Begyndelsen af Juni, men Kornet er dog
modent til Høst midt i August.
Opdyrket Areal. Agerbrug. Af ovenstaaende korte Oversigt
over Jordbundens Beskaffenhed og Klimaet, de to Forhold, hvoraf Lan-
dets Evne til at opdyrkes, især er afhængig, vil det sees, at det Areal,
der i Sverrig kan benyttes som Ager og Have eller som naturlig Eng
maa være forholdsviis ringe, hvad der ogsaa fremgaaer af Tabellen VII,
ifølge hvilken kun 11 % af Landets Areal, naar de store Indsøer ikke
indbefattes heri, er opdyrket. Af Tabellen sees det ogsaa hvorledes
det dyrkede Areal er fordeelt i de forskjellige »län«, og det viser sig,
hvad der er en naturlig Følge af Jordbundens Natur og Klimaet, at det
dyrkede Areal i den store nordlige Deel af Sverrig, omtrent indtil
Dalelven i intet Län naaer 10 °/o af Arealet og i det nordligste endog
kun er 1,3 °/o. Paa Overgangen til det sydlige Sverrig staaer det
bjergrige og stærkt skovbevoxede Vermland, der har 13,3 °/o opdyrket
Area], men for alle de sydligere Län, undtagen Malmøhuus, hvor det
dyrkede Areal stiger til 73 %, skifter det mellem c. 20 og c. 40 %,
og blandt disse Län hæve sig især over de øvrige Upsala (den upp-
landske Slette), Skaraborg (Sletten mellem Venern og Vettern) og det
ene Län, Kristiansstads, paa den skaanske Slette.
Den nævnte Tabel giver vel en Forestilling om Landets Beskaffen-
hed med Hensyn til dets Opdyrkning, men af det dyrkede Areal alene