Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

303 regnes med, og 37,8 °/o af det hele Landomraade. Det er især i de nordlige Provindser indtil Dalelven, samt i Vermland, at Skovenes Ud- strækning er saa stor, baade absolut og relativt; i de 7 nordligste Län findes saaledes 2132 | ~| M. (120,900 km.) Skov, og Skovarealet naaer f. Ex. i Vestnorrland, Gefleborg og Vermlands Län til c. 70 °/o. Kun enkelte Län ere mindre rige paa Skov, det gjælder især langs Vest- kysten Gøteborg-Bohus og Hallands Län, samt det ene skaanske Län, Malmøhuus, thi i disse Län skifter Skovarealet fra 12—14 %. De Træer, der især findes i de store svenske Skove, ere Fyr og Gran; de følges ad, men medens Fyrren især søger sandede, tørre Egne, trives Granen bedst paa mere muldede og fugtige Steder. Fyrren, der i det Hele taget er et mere haardført Træ end Granen, findes endnu N. for den svenske Grændse, hvortil Granen ikke naaer, og den trives ogsaa i større Højde over Havet end Granen. I det mellemste og syd- lige Sverrig findes endvidere Skov af Eeg og Bøg; Egeskovene naa dog ikke længere mod N. end til en Linie, der omtrent fra Bohus nordlige Grændse i V. (c. 59°) gaaer over til Gefle i 0. (c. 61 °), og Bøgeskoven har omtrent sin Nordgrændse i en Linie fra samme Punkt i V. (c. 59°) til Kalmar i 0. (c. 56x/2°); N. for disse Linier optræde de to Træarter kun enkeltviis, ikke i Skove. Foruden disse 4 Træarter findes vel mange andre, men af disse kan kun Birketræet tillægges nogen større Betydning og kun som Brændsel. Uanseet den store Indflydelse, de udstrakte Skove have paa Sver- rigs Klima og som væsentligt bidrage til at gjøre det muligt at dyrke Jorden endog i de nordligste Egne, give Skovene directe Midlerne til en storartet Virksomhed for Befolkningen og til en Hovedindtægtskilde for den. I Skovene hugges der uendelige Masser Træ, der som Byg- ningstømmer ikke blot anvendes i stor Udstrækning til Landets eget Forbrug, men som er en af Hovedgjenstandene for Udførsel; det er da især Fyrren og Granen, der giver Hovedmassen af Træ hertil, og for at give en Forestilling om Omfanget af denne Udførsel skal anføres, at der i de 4 Aar 1877—80 udførtes aarligt i Gjennemsnit af: Brædder og Planker Bjælker, Spær o. 1. Sveller, Grubestøtter osv. Træ i forskjellige Former Lægter Staver m. v. af Eeg og Bøg 28, o Forarbejdet Træ til en Værdi af 2,700,000 Kr., foruden en betydelig Mængde Træ som Brænde, i 1880 f. Ex. c. 2,9 Mill. Cfd. (81,000 mc.). Tømmerhugsten foregaaer om Vintren, fordi det skovede Træ kun af Fyr og Gran 85,5 Mill. Cfd. (2,63 Mill, mc.) 16,1 - - (0,49 - - ) 9,4 - - (0,29 - - ) 4,7 - - (0,14 - - ) 0,8 Mill. Stkr. do. do. do. do.