Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
om Vintren paa Slæder kan føres frem gjennem Skovene, hvor banede
Veje aldeles ikke findes; Tømret transporteres da ad den korteste Vej
til det nærmeste Vandløb, styrtes deri og føres ad Floder og Søer til
Kysten efter at det undervejs i de langs Floderne liggende Savmøller,
der drives ved Vandkraft, har faaet den første, raa Behandling, og er
omdannet til Bjælker, Planker, Brædder osv. Udførslen af Tømmer og
Træ har derfor hidtil altid fundet Sted fra de Havne, der ligge ved
Mundingen af de store Floder, der gjennemstrømme de udstrakte Skov-
egne; Tømret fra de norrlandske Skove udskibes fra Havnene ved den
bothniske Bugt og især fra Gefle, Skovproducterne fra de smaalandske
Skove gaa til Kalmar og nærmestliggende Havne, og fra Gøteborg ud-
føres fra Skovene i Vermland og fra de Egne, hvorfra Floderne strømme
til Venern; de 3 nævnte Steder — Gefle, Kalmar og Gøteborg — ere
de største Udførselspladse for Tømmer. Transport af Tømret og Ud-
førslen af det har tidligere været ordnet paa denne Maade, og kunde
ikke ordnes anderledes, da Omkostningerne ved en længere Transport
landværts paa almindelige Vogne ikke kunde bæres af Tømret, og da
Kræfter til en saadan Transport af de store Masser ej heller var til-
stede; men ved de lange Transporter ad Floderne, hyppigt gjennem
Fosser og »Stridvatten«, lider Tømret meget, Arbejdet ved at føre det
frem er ej heller ganske ringe, Tiden, der medgaaer til Transporten,
hyppigt temmelig lang, og en anden Transportmaade vil derfor være
heldig, ikke blot af de ovennævnte Grunde, men ogsaa fordi en yder-
ligere Forarbejden af Tømret nær ved Productionsstedet ved Hjælp af
den store disponible Vandkraft derved blev mulig; en heldigere Trans-
portmaade vil ogsaa nu hyppigt kunne benyttes, idet saamange Jern-
baner skjære de Vandløb, ad hvilke Tømret føres bort fra Skovene.
Skovene afgive dernæst et for Sverrigs industrielle Virksomhed
overordentligt vigtigt Materiale, nemlig Trækul, der saagodtsom ude-
lukkende benyttes i hele Sverrig til Udsmeltning af Jern. Efter at Træet
er skovet, brændes det i Miler til Kul, og dette føres da ligesom Tømret
om Vintren til de større Transpoi’tveje og derfra deels til Masovnene,
hvor Jernet udsmeltes, deels til Jernværkerne, hvor Jernet bearbejdes
videre. Om hvilke uhyre Kvantiteter Trækul der her er Tale, vil frem-
gaa deraf, at der til Udsmeltning af 1 Centn. (50 kgr.) Jern i Gjennem-
snit bruges 2,si Tdr. (3,21 hectol.) Kul, og til Bearbejdelse af samme
Vægt Rujern 1,4—2,4 Tdr. eller i Gjennemsnit 1,9 Tdr. (2,6 hectol.)
Kul; at der i de senere Aar i Gjennemsnit er udsmeltet 6,8 Mill. Centn.
(340 Mill, kgr.) Jern og bearbejdet 3,7 Mill. Centn. (185 Mill, kgr.)
Rujern, og at der dertil altsaa forbruges 22,6 Mill. Tdr. (31 Mill, hectol.)
der skulle føres fra Skovene til de rundt om i Landet liggende
Smelteovne og Jernværker; de sidste ligge næsten altid ligesom Sav-