Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

305 værkerne ved et Vandfald, der kan afgive Drivkraft for Værket, de første ligge hyppigt ved Malmlejerne, men da Trækullene paa Grund af deres store Volumen i Forhold til Vægt og Værdi ej taale Omkost- ningerne ved lange Transporter, saa vil man ogsaa hyppigt foretrække at føre Malmen til Skovegnene, og altsaa lægge Masovnene i Nærheden af disse, — men i ethvert Tilfælde er Trækul et Skovproduct, der giver Anledning til store Transporter. Af 150 Cfd. Træ faaes i Almindelighed kun 100 Cfd. Kul, og naar man saa sammenholder det Volumen Kul, der aarligt bruges til Jern- tilvirkning med det Volumen Tømmer, der udføres, og endelig tager Hensyn til den uendelige Mængde Træ, der med stor Ødselhed forbruges i Skovegnene, f. Ex. til Indhegning om alle Skov- og Marklodder, saa vil det findes ganske naturligt, at Sverrigs tidligere Rigdom paa Skov eller dog paa værdifuld Skov formindskes. Og saaledes er Forholdet ogsaa; langs de til Transpoi’ter brugelige Vandløb findes ikke mere store Træer, og selv de mindre forsvinde stærkt for at brændes til Kul; og jo vanskeligere Tilvejebringelsen af Tømmer og Kul bliver, jo dyrere blive disse Materialier og jo dybere kan det altsaa betale sig at trænge ind i Skovene for at hugge, og snart vil der kun i de store, ubeboede og uvejsomme norrlandske Egne findes større uhuggede Skovstrækninger, et Forhold, der er saameget mere betænkeligt, som Trævæxten paa Grund af de naturlige Forhold bruger meget lang Tid til at fornyes (Fyr og Gran bruger i Sverrig 100—150, ja i de nordlige Egne indtil 200 Aar for at opnaa en anseelig Størrelse). Jernproductionen. Det tredie af Sverrigs Hovedproducter skyldes Bjergværkerne, og blandt disse Producter spiller Jernet Hovedrollen. Det svenske Jern er vidt bekjendt for sine fortrinlige Egenskaber, der især skyldes den Maade, hvorpaa det fremstilles, og Malmenes Godhed. Productionen er ogsaa i den nyere Tid tiltaget stærkt i Mængde ligesom Beskaffenheden bliver bedre og bedre; i 1876 frembragtes omtrent dob- belt saa meget Jern som i 1860. Men Sverrig staaer dog som jern- producerende Land langt tilbage for mange andre; medens der i Sverrig i 1875 produceredes 6,8 Mill. Centn. Jern, var Productionen i England 129,2, i Nordamerika 40,8, i Tydskland 34,9, i Frankrig 28, i, i Belgien ll,i og i Rusland 8,5 Mill. Centn. Der findes meget rige Malmlejer i Sverrig, dog ikke over hele Landet, men især i et Bælte, der strækker sig fra V. til N. O., om- fattende den østlige Deel af Vermlands Län og Ørebro Län, den nord- ligere Deel af Vestmanlands og den sydøstlige Deel af Kopparbergs og Gefleborgs Län; udenfor dette Bælte findes kun enkelte store Malmlejer, saaledes i Norrland ved Gellivare, i Upsala Län ved Dannemora, og i 20