Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

_________ 306 Jønkøping Län ved Taberg; nogle mindre ere spredte om i forskjellige Län. I 1876 bearbejdedes der ialt 484 Jernmalmgruber, og det i dette Aar producerede Jernmalm var fordeelt paa følgende Maade: i Kopparbergs, Vestmanlands, Ørebro og Vermlands Län __...................12,9 Mill. Centn. (645 Mill, kgr.) i Upsala, Stockholm og Sødermanlands Län............................ I'9 " " (95 - -) i de norrlandske og Gefleborgs Län ... 0,5 - - ( 25 - - ) i de øvrige Län....................__0^__-_____ ( 15____S 1 ialt 15,6 Mill. Centn. (780 Mill, kgr.) I Gjennemsnit for de 5 Aar 1876—80 var Vægten af udgravet Jernmalm fra 574 Gruber 14,4 Mill. Centn. (720 Mill, kgr.), medens den i 1840, 50, 60 og 70 kun naaede resp. c. 5,3, 5,7, 7,9 og 12,3 Mill. Centn. (265, 285, 395 og 615 Mill, kgr.) Foruden denne Jernmalm (Bjergmalm), der udhugges ved en bjerg- værksmæssig Fremgangsmaade gjennem Schachter og Gange, udgraves en ikke ringe Mængde saakaldet »Sjø- og Myrmalm« af side og fugtige Enge, næsten udelukkende i Smaaland; for de ovennævnte 5 Aar var Gjennemsnits-Udbyttet for disse Malme 0,i Mill. Centm. (6 Mill, kgr.), og den hele Vægt af frembragt Jernmalm stiger dervetd til 14,5 Mill. Centn. (726 Mill, kgr.), saa at den siden 1860 er færøget med over 80 °/o, og siden 1850 med over 150 °/o. Jernmalmene er tilstede i en saadan Mængde, at der uden Vanske- lighed kunde produceres meget mere end ovenfor nævnt, men til Frem- stilling af Jern er det ikke nok at liave Malm, man maa tillige have rig og let Adgang til Brændselsmateriale, og en Jerntilvirkning som f. Ex. Englands er kun mulig, naar der i Nærheden haves rige Kulgruber; men Steenkul findes ikke i Sverrig, eller dog kun i en enkelt Landsdeel (Skaane) i saa ringe Mængde og i saa stor Afstand fra Malmlejerne, at de blive uden Betydning for Jernudsmeltningen; derfor maa i Sverrig Udsmeltningen i Almindelighed skee ved Trækul, kun enkelte Steder ved Tørv eller indførte Steenkul, og af denne Grund maa Tilvirkningen af Jern altid blive stærkt begrændset, thi at forøge Tilvirkningen ved at indføre Steenkul, vilde for de fleste Egnes Vedkommende ikke betale sig, ligesom det svenske Jerns gode Egenskaber derved vilde formind- skes. Og Jerntilvirkningen bliver yderligere begrændset derved, at Malmlejerne ikke findes i de store Skovegne (Gellivare danner en Und- tagelse, men paa Grund af dets Beliggenhed i de kolde, øde og tyndt befolkede Egne, vil Productionen der aldrig blive særdeles betydelig) thi at føre Trækullene til Bruddene fra Skove langvejs borte og paa et stort Areal (ikke fra et enkelt Punkt som en Kulmine) er altid kostbart ____________________