Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
309
pr. M., eller at Malmøhuus Län er 85 Gange saa tæt befolket som
Norrbottens. I det Hele taget stiger Tætheden naturligviis fra N. mod
S. og nogenlunde jevnt, dog med enkelte Undtagelser, f. Ex. Vester-
norrland, der indeslutter de forholdsviis frugtbare og rige Landskaber
Angermanland og Medelpad; ligesaa Gøteborgs og Bohus Län, hvori
den folkerige Stad Gøteborg ligger, Kalmar, Jønkøpings og Kronabergs
Län, der omfatte den Smaaland’ske Slette; Malmøhuus Län er ikke
blot det tættest befolkede Län, men er ogsaa sammenlignet med andre
Lande godt befolket, omtrent som Frankrig i Gjennemsnit. Ved de i
Tabellen anførte Forholdstal for Befolkningens Tæthed, maa det dog vel
erindres, at der selv i de svagt befolkede Landskaber hyppigt findes en
tæt Befolkning i enkelte frugtbare Egne ved Siden af udstrakte Øde-
marker.
Befolkningen, der i 1850 og I860 var 3,482,541 og 3,859,728, er
i de 30 og 20 Aar indtil 1880 tiltaget med 31 og 18 %.
Befolkningens Fordeling i Stæder og paa Landet. Det er et
Særkjende for Sverrig i Modsætning til de fleste andre europæiske
Lande, at den Befolkning, der boer i Stæderne, er forholdsvis ringe; i
1880 var Forholdet saaledes, at naar Indbyggerne i Flækkerne (de saa-
kaldte »Køpingar«) regnes med til Landbefolkningen, saa boede der
i Stædenie- 705,800 Indbyggere eller 15,5% af hele Befolkningen,
paa Landet: 3,859,900 — - 84,5 - —
Grunden hertil kan tildeels søges i det meget store Landomraade,
hvor Naturen yder saa stor Rigdom paa Raaproducter, hvad enten disse
fremdrages gjennem Agerbruget eller Bjergværksdriften, at der uden
stor Vanskelighed kan skaffes Livsophold under normale Forhold til en
endnu større Befokning end den, der nu findes; endvidere deri at Landet
i mange Egne af Sverrig er Sædet for en meget stor Huusflid, hvorved
der ikke blot tilvirkes Klæder, Huusgeraad o. 1. Gjenstande til Forbrug
paa Stedet eller den nærmeste Omegn, men som fremkalder en betydelig
Omsætning med fjernere Egne, og som derved bliver et Livserhverv for
mange Mennesker; som saadanne fremtrædende Punkter for Huusfliden
skal nævnes den sydlige Deel af Elfsborgs Län (Vestergøtland) i Om-
egnen af Borås og Ulricehamn, hvor der aarligt tilvirkes Millioner Alen
af vævede Tøjer, især af Bomuld (i 1860 var Productionen c. 12 Mill.
Al. (c. 7,2 Mill, m.)), og en lignende, om end mindre Huusflid i linnede
Tøjer findes i nogle norrlandske Län, især Gefleborgs (i 1860 udførtes
derfra c. 2 Mill. Al. (c. 1,2 Mill. m.)). Ved den store Huusflid kan
ikke blot en større Landbefolkning finde Erhverv, men Kjøbstæderne
tabe i Betydning og blive i mange Henseender ikke nødvendige For-
syningssteder for Landbefolkningen ; da den egentlige Industri- og Fabrik-