Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

309 pr. M., eller at Malmøhuus Län er 85 Gange saa tæt befolket som Norrbottens. I det Hele taget stiger Tætheden naturligviis fra N. mod S. og nogenlunde jevnt, dog med enkelte Undtagelser, f. Ex. Vester- norrland, der indeslutter de forholdsviis frugtbare og rige Landskaber Angermanland og Medelpad; ligesaa Gøteborgs og Bohus Län, hvori den folkerige Stad Gøteborg ligger, Kalmar, Jønkøpings og Kronabergs Län, der omfatte den Smaaland’ske Slette; Malmøhuus Län er ikke blot det tættest befolkede Län, men er ogsaa sammenlignet med andre Lande godt befolket, omtrent som Frankrig i Gjennemsnit. Ved de i Tabellen anførte Forholdstal for Befolkningens Tæthed, maa det dog vel erindres, at der selv i de svagt befolkede Landskaber hyppigt findes en tæt Befolkning i enkelte frugtbare Egne ved Siden af udstrakte Øde- marker. Befolkningen, der i 1850 og I860 var 3,482,541 og 3,859,728, er i de 30 og 20 Aar indtil 1880 tiltaget med 31 og 18 %. Befolkningens Fordeling i Stæder og paa Landet. Det er et Særkjende for Sverrig i Modsætning til de fleste andre europæiske Lande, at den Befolkning, der boer i Stæderne, er forholdsvis ringe; i 1880 var Forholdet saaledes, at naar Indbyggerne i Flækkerne (de saa- kaldte »Køpingar«) regnes med til Landbefolkningen, saa boede der i Stædenie- 705,800 Indbyggere eller 15,5% af hele Befolkningen, paa Landet: 3,859,900 — - 84,5 - — Grunden hertil kan tildeels søges i det meget store Landomraade, hvor Naturen yder saa stor Rigdom paa Raaproducter, hvad enten disse fremdrages gjennem Agerbruget eller Bjergværksdriften, at der uden stor Vanskelighed kan skaffes Livsophold under normale Forhold til en endnu større Befokning end den, der nu findes; endvidere deri at Landet i mange Egne af Sverrig er Sædet for en meget stor Huusflid, hvorved der ikke blot tilvirkes Klæder, Huusgeraad o. 1. Gjenstande til Forbrug paa Stedet eller den nærmeste Omegn, men som fremkalder en betydelig Omsætning med fjernere Egne, og som derved bliver et Livserhverv for mange Mennesker; som saadanne fremtrædende Punkter for Huusfliden skal nævnes den sydlige Deel af Elfsborgs Län (Vestergøtland) i Om- egnen af Borås og Ulricehamn, hvor der aarligt tilvirkes Millioner Alen af vævede Tøjer, især af Bomuld (i 1860 var Productionen c. 12 Mill. Al. (c. 7,2 Mill, m.)), og en lignende, om end mindre Huusflid i linnede Tøjer findes i nogle norrlandske Län, især Gefleborgs (i 1860 udførtes derfra c. 2 Mill. Al. (c. 1,2 Mill. m.)). Ved den store Huusflid kan ikke blot en større Landbefolkning finde Erhverv, men Kjøbstæderne tabe i Betydning og blive i mange Henseender ikke nødvendige For- syningssteder for Landbefolkningen ; da den egentlige Industri- og Fabrik-