Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
308 kgr. for Aarene 1877—80 sees, at en Deel af den producerede Jern- mængde udføres i forarbejdet Tilstand som Støbegods, Stangjern, Baand- jern, Søm, Plader, Blik osv., og at der er et betydeligt Overskud til Udførsel af forarbejdet Jern over Indførslen, der især bestaaer af Jern- baneskinner (24,8 MilL kgr.); hertil kommer dog, at der som Middeltal for Aarene 1877—80 aarligt er indført Maskiner, Værktøj, Redskaber osv. til en Værdi af c. 6,i Mill. Kr., medens Udførslen af samme Gjen- stande kun er opført til en Værdi af henimod 1,4 Mill. Kr. Dette sidst- nævnte uheldige Forhold hidrører for en Deel derfra, at de fleste Jern- værker anlægges paa Steder, hvor de kunne benytte \ and som Drivkraft istedetfor Damp, men de komme derved hyppigt til at ligge paa afsides, tyndt befolkede Steder, med mindre gode Communicationer, hvorfor Værkerne i Reglen blive smaa og ikke kunne bære de med Anlæget af kostbare Maskinværksteder forbundne Udgifter. Production af andre Metaller og Steenkul. I Sverrig drives endvidere en Deel Bjergværker, hvor der vindes Mineralier og andre Metaller end Jern, saaledes i de senere Aar indtil 11 Kobberværkei, 2—3 Sølvværker osv., men det er ikke i en saadan Udstrækning, at de her behøve nærmere at omtales. Af Steenkul er der i de senere Aar især i Skaane i aarligt Gjennemsnit brudt 3,9 Mill. Cfd. (c. 119,000 mc.), men der er indført over 31,7 Mill. Cfd. (c. 974,000 mc.). Befolkningens Størrelse og Tæthed. Sverrig indeslutter inden- for sit store Omraade kun en ringe Befolkning, idet denne i 1880 kun beløb sig til 4,565,700 Mennesker, og Landet er derfor i det Hele taget tyndt befolket; var Befolkningen jevnt fordeelt over hele Landet, vilde der, see Tabel VII, kun være 597 Mennesker paa Kvadratmilen (10,5 paa km.), naar de større Indsøers Overflade ikke medtages i det hele Areal, og medens Sverrig er en af de første i Rækken af de euro- pæiske Stater hvad Størrelsen angaaer, saa er der kun eet Land i Eu- ropa, nemlig Norge, der har en tyndere Befolkning, og selv Rusland, der staaer langt under de øvrige Lande, er dog tættere befolket end Sverrig. Men Befolkningens Tæthed er selvfølgelig meget torskjellig i det udstrakte Land, hvor Livsvilkaarene ere saa meget ulige. Betragter man de tre store Hoveddele, hvori Landet i ældre Tid var deelt, da viser det sig, at medens der i Nordland er c. 50 Mennesker paa Q M., saa er der i Svealand c. 400 og i Gøtaland c. 750, og gaaer man videre, da vil Forskjellen vise sig endnu meget større. Tabel VII viser Befolkningens Størrelse og Tæthed i de forskjellige Län, og det sees af den, at Befolkningens Tæthed stiger fra 49 til 4,158 Mennesker