Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
For Sverrig vilde disse almindelige Regler først og fremmest vise,
hvor betydningsfulde Jernbanerne ere for Landets Forsvar, idet det kun
ved dem vil være muligt at samle Tropperne Ira det vidstrakte Land
og fra Norge i en nogenlunde kort Tid. Samlingspunktet for Tropperne
vil i Reglen blive Stockholm, saaledes som Forholdene nu ere. Den
svenske Flaade er ikke istand til at hindre en fjendtlig større Flaade i
at nærme sig Kysten og landsætte en Hær; et Hovedangreb paa Vest-
kysten — i Egnen om Gøteborg — vil kun finde Sted, hvis det blev
ført af en af Europas Vestmagter, men en Krig med disse er vel neppe
sandsynlig; kommer Angrebet fra S. eller 0., altsaa fra Østersøen eller
bothniske Bugt, vil Landgangen skee i Nærheden af Stockholm, der er
det strategiske Object, hvorimod Angrebet hurtigst muligt vil blive ført,
fordi Besiddelsen af Hovedstaden maaske strax vil afgjøre Krigen. Da
Stockholm endnu ligger aaben mod Landsiden, vil det være nødvendigt
at samle den svenske Hærs Hovedstyrke der for dog at forsøge et For-
svar af Staden, og militaire Hensyn kræve derfor, at Jernbanelinierne
fra alle Landets Egne løbe concentriske sammen i Stockholm, at disse
Linier staa i indbyrdes Forbindelse og at een eller enkelte af dem ved
Terrainet saa vidt muligt er unddraget Fjendens Ødelæggelse, for at
ikke Tabet af enkelte Linier vil sætte Hovedstaden ud af Forbindelse
med større Dele af Landet.
Tvinges Forsvarerne til et Tilbagetog fra Stockholm og kan Kampen
derefter fortsættes, vil Hovedskuepladsen for denne blive i Venerns og
Vetterns Bækken, hvor Landets Centralfæstning eller Hovedvaabenplads
ogsaa er under Anlæg; mod denne Egn bør derfor Jernbanelinierne alt-
saa atter samle sig og staa i umiddelbar Forbindelse med Fæstningen.
Ogsaa af Hensyn til det tidligere nævnte Angreb fra Vest, der efter
Landgangen vil rettes mod denne Egn, ville Jernbanelinier fra Kysten
til Centralfæstningen være nødvendige.
Endelig bør Sverrigs Orlogshavn, Karlskrona, staa i Jernbaneforbin-
delse med Landets Indre og de derværende Jernbaner.
Hvorvidt disse Fordringer til Jernbaneliniernes Retning ere bievne
opfyldte, vil fremgaa af det Følgende.
Sverrigs Finantser. I den første Deel af Aarhundredet var Sver-
rig ligesom Norge omtrent uden Statsgjæld, men i Løbet af de sidste
20—25 Aar er der stiftet en Mængde betydelige Statslaan, især til
Statens Jernbaneanlæg; fra 1858—80 er der saaledes afsluttet Jernbane-
laan til et nominelt Beløb paa c. 356,7 Mill. Kr. foruden et Laan paa
9,o Mill, til andre Udgifter; ved aarlige Afbetalinger ere Laanene bragte
betydeligt ned, og Sverrigs hele Statsgjæld opføres ved Begyndelsen af
1880 til c. 217,5 Mill. Kr. Men ved Siden af Statsgjælden ejede Staten