Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

359 tilvejebringe de nødvendige Pengemidler. Ifølge Tabel X, var der at Rigsdagen indtil 1882 til Anlæg af Stambanerne bevilliget c. 192 Mill. Kr., og til Afslutning af den senest vedtagne norrlandske Bane vil endnu efter Overslaget medgaa c. 9 MilL Kr., men foruden de 192 sær- ligt bevilligede Mill, var der tillige anvendt en Deel af de aarlige Ind- tægter af de færdige Baner til Anlæg af nye; endvidere var der som Tilskud og Laan til de private Baneanlæg indtil samme Tidspunkt af Staten tilstaaet c. 52 Mill, og til Kjøb af en privat Bane Hallsberg— Motala—Mjølby c. 4 Mill. Kr., saaledes at der i alt var bevilliget c. 257 Mill. Kr. af Statens Midler til Jernbaneanlæg, foruden den nævnte Baneindtægt, der ved Udgangen af 1881 opgives til c. 24 Mill Kr. Statsbanernes virkelige Værdi opføres derfor ogsaa ved sidstnævnte Tidspunkt med over 216 Mill. Kr., foruden hvad der er bevilliget til under Bygning værende Baner. De private Baner, der ere aabnede for Trafik eller under Arbejde den 1h 82, ere anslaaede til en samlet An- lægssum paa c. 215 Mill., hvoraf Staten dog har bidraget de ovennævnte 56 Mill., saaledes at der af Private er tilvejebragt c. 159 Mill., og at der af Landet indtil 1/i 82 kan antages at være brugt c. 440 Mill. Kr. \ til Anlæg af Jernbaner. Det er saaledes store Capitaler, der ere nedlagte i Jernbanerne, men medens dette for Staten kun har medført Stiftelsen af en Stats- gjæld, hvis Forrentning og Amortisation neppe vil skabe den Vanskelig- heder, uagtet Indtægterne af Statsbanerne, især efter at Anlæget af dem er naaet op i de nordlige, svagt befolkede Egne, ikke fuldtud for- rente de til Anlæget anvendte og ved Statslaan tilvejebragte Capitaler, ligesom Staten ved sine Laan og Tilskud til de private Baner har lidt ikke ubetydelige Rentetab, saa har den store private Capital, der er bleven bundet ved de i senere Aar, især efter 1872 udførte betydelige Jernbanebygninger, og som i Gjennemsnit kun have givet en mindre aarlig Rente, virket stærkt trykkende paa det almindelige Forretningsliv, og mange ere de Ansøgninger, der af Jernbaneselskaber ere bievne ind- sendte til Regjering og Rigsdag om Understøttelse under deres vanske- lige Pengeforhold; men paa enkelte Undtagelser nær afviiste Rigsdagen disse Ansøgninger, idet den ikke kunde erkjende det for at være Sta- tens Pligt at bøde paa uheldige Foretagender, som Privatmænd havde indladt sig paa, men at hvad Staten kunde undvære af Capitaler til at støtte private Jernbaneanlæg rettest burde anvendes til at muliggjøre nye Anlæg, ikke som Hjælp til allerede anlagte Baner. I de sidste Aar har Staten dog søgt ved Oprettelse af Jernbane-Hypothekfondet og ved Kjøb af en enkelt Bane at hjælpe noget paa de private Baners trykkende Pengeforliold. Men hvorvel den til enkelte Tider for ivrigt drevne Jernbanebygning