Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

III. Beretning om de enkelte Baneanlæg. Statsbanerne. Det første Forslag til Anlæg af Jernbaner i større Udstrækning fremkom i 1845, og skyldtes Grev A. E. Rosen, Oberstlieutenant ved Flaadens mekaniske Corps, der efter en længere Tids Ophold i Udlan- det og Undersøgelser af derværende Baner, udarbejdede en Plan til et Jernbanesystem for det sydlige og mellemste Sverrig, bestaaende af 3 Hovedbanei- med Sidebaner. Af de 3 Hovedbaner skulde Nr. 1 gaa fra Stockholm S. om Mälaren til Gøteborg og have 5 Sidebaner: over Ørebro og Nora til Linde, til Filipstad, Jønkøping og Borås; Nr. 2 fra Stockholfn over Norrkøping, Linkoping, Eksjø til Ystad med 3 Side- baner, hvoraf den ene til Kalmar og Karlskrona, den anden til Jøn- køping, den tredie til Lund, Malmø, Landskrona og Helsingborg; Nr. 3 fra Stockholm over Upsala til Gefle med 3 Sidebaner til Køping—Ørebro, til Dalelfv og Forsbacka. Planen, der skulde søges gjennemført hovedsageligen ved private Kræfter, blev i sin Heelhed godkjendt af Regjeringen, der den 27/u 45 gav Grev Rosen Tilsagn om Concession paa disse Baneanlæg paa nær- mere angivne Betingelser, men en Pengekrise i England i 1846, hin- drede Dannelsen af de paatænkte Actieselskaber og det hele Foreta- gende blev foreløbigt lagt tilside. I 1848 indsendte Grev Rosen et nyt og meget reduceret Forslag, idet det nu kun gik ud paa Anlæg af en Bane mellem Stockholm og Gøteborg, foreløbigt endog indskrænket til en Jernbane Ørebro—Hult o: mellem Hjelmaren og Venern, og selv dette mindre Anlæg maatte støttes af Staten, hvorfor Regjeringen i 1848 forelagde Sagen for Rigs- dagen, der tilraadede at gaa ind paa Forslaget og som i sin Indstilling