Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

362 udtalte, at Jernbanerne nu maatte betragtes som et uundvær- ligt Middel til Landets Opkomst, og at, da det var tvivlsomt om Jernbaneanlæg vilde betale sig, burde Staten idetmindste i Begyndelsen træde hjælpende til. Der blev derefter udfærdiget en Concession til Grev Rosen til Anlæg af den nævnte Bane, og nærmere Fremstilling heraf vil findes i det følgende Hovedafsnit om private Baner. Derved yar Jernbaneanlæg i Sverrig fastslaaet, den tidligere Tvivl om deres Anvendelighed blev afløst af en almindelig Interresse for Jernbanesagen, og Regjeringen be- stemte sig derfor til at tage Sagen i sin Haand og søge at gjennem- føre Anlæget af et Jernbanesystems Hovedlinier efter en bestemt Plan. Hertil maatte den føle sig opfordret ikke blot ved den ovennævnte Ud- talelse af Rigsdagen 1848—49, men ogsaa ved et pa samme Rigsdag stillet Forslag om at opfordre Regjeringen til at lade udarbejde en fuldstændig Jernbaneplan for hele Sverrig, og skjøndt forslaget ikke blev vedtaget, især af Frygt for den store, dermed følgende Bekost- ning, saa tydede det dog ogsaa her paa en Stemning for at Regje- ringen skulde træde frem i den Sag; endvidere var der til Regjeringen indkommet mange Forslag til private, af Staten understøttede Baneanlæg, og endelig var der i en Udvalgs-Betænkning (af o0/4 52) o>m Køping- Hult Banen fremhævet, hvor stor Skade der i andre Lande var afsted- kommet ved, at man ikke fra Begyndelsen havde kunnet arbejde eftei en bestemt, forudlagt Plan for Jernbaneanlægene, og at Sverrig burde undgaa dette uheldige Forhold ved at understøtte ellei’ overtage An- læget af Hovedbanerne eller S tambaner ne, (hvilket Navn de seneie fik), og overlade de mindre Baners Anlæg til privat Entreprise. Den 29/ö 52 gav Regjeringen derfor General Akrell, Chef for det topographiske Corps, Ordre til at foretage Undersøgelser i Syd- og Mellem-Sverrig til Anlæg af Stambaner, og i en Indberetning af /12 s. A. udtaler han, at de Hovedveje, ad hvilke Landets indre Tiafik i lang Tid har bevæget sig, bør antyde Hovedretningerne for Banerne, der iøvrigt kun kunne være faa i Antal, hvorfor man bør vælge dem, der gaa, ikke langs Kysterne, men i det Indre af Landet for at faa Opland og Sidebaner til begge Sider; af Hensyn til Anlægs-, Drifts- og Transportomkostninger bør de føres i saa lige Linier, som de øvrige Forhold tillade. Ifølge dette Forslag af 4/i2 52 skulde der anlægges 3 Hovedbaner med Stockholm som Udgangspunkt, nemlig Nr. 1 mod Vest over Westerås, Ørebro til Svartå, og der deles i 2 Baner, den ene over Mariestad og Alingsås til Gøteborg, den anden over Kristinehamn og Karlstad til Norge;