Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

363 Nr. 2 mod Syd over Sødertelje til Linkø ping og der deles i en østlig Linie over Wimmerby og Wexiø til Karlshamn, en vestlig over Jønkøping, Wernamo, Lund til Malmø; Nr. 3 mod Nord over Upsala til Gefle. Forslaget blev forelagt Bestyrelsen for Vej- og Vandbygningsvæ- senet, der erklærede sig for Planen i dens Hovedtræk, og paa Grundlag af det henvendte Regjeringen sig til Rigsdagen den 16/n 53 med et Forslag om Anlæg af Statsbaner, indbefattende de ovennævnte 3 Hovedlinier, med Undtagelse af Sydbanens østlige Linie (til Karlshamn), der antoges at kunne opsættes indtil videre; endvidere var en Deel af Vestbanen (Køping—Hult) overdraget et privat Selskab, og den sam- lede Længde for de øvrige Linier vilde derefter blive c. 202 Miil (1520 km.), der efter et løseligt Overslag vilde medføre en Udgift af c. 470,000 Kr. pr. Banemiil (c. 62,300 pr. km.) eller for hele Anlæget c. 95 Mill. Kr. Hvis denne Sum kunde tilvejebringes paa rimelige Vil- kaar, f. Ex. 4V2 °/o Rente, vilde den aarlige Udgift, selv om Banerne slet intet Overskud gav, dog kun blive c. 41/4 Mill. Kr. for at opnaa de store, ved Jernbaneanlægene vundne Fordele. Til fuldstændigere Undersøgelser vilde der endnu medgaa c. 170,000 Kr., og Regjeringens Forslag gik da bl. a. ud paa, at Staten skulde anlægge Stambanerne, at der tilvejebragtes de nødvendige Midler til at begynde med Anlæg af Banen Stockholm—Gøteborg, og at der for 18 55/B7 bevilligedes 90,000 Kr. til Undei’søgelser. Dette Forslag gav selvfølgeligt Anledning tii vidtløftige Forhand- linger paa Rigsdagen, hvoraf Resultatet var Vedtagelse af Stambaner- nes Anlæg ved Staten, og en Bevilling paa 90,000 Kr. til fortsatte Undersøgelser; med Hensyn til Spørgsmaalet om hvilke Baner, der føi’st skulde anlægges, havde Stats-Udvalget først indstillet, at Rigsdagen ikke skulde udtale sig herom, men forlange en ny, paa nøjagtige Under- søgelser grundet Plan forelagt den kommende Rigsdag, men Stemningen paa Rigsdagen var for strax at sætte denne vigtige Sag igang og ikke udskyde Begyndelsen endnu i 3 Aar, men strax tage fat paa de to vigtige Linier mod V. og S., især Linien Stockholm—Gøteborg, der vilde berøre Egne, hvorfra en Mængde Bjergværksproducter hentes, der vilde forbinde de store Indsøer og give Anledning til Anlæget af flere meget heldige Sidebaner; dens Endepunkt, Gøteborg, hvor An- læget burde paabegyndes, har den allerstørste Betydning for hele Lan- dets Handel. Men til denne første Stambane burde knyttes den anden Hovedlinie Malmø-Jønkø ping, der vilde medføre store Fordele for Handel, Industri og for Landets Forsvar, som vilde lette Forbindelsen med Continentet og nogen bøde paa de slette Communicationer i Små- land; da Landet vel kunde overkomme at begynde samtidigt paa begge