Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

364 Liniers Anlæg uden at splitte Kræfterne formeget, burde der altsaa og- saa begyndes paa Banen Malmø—Jønkøping, udgaaende fra Malmø, hvorved flere Landsdele strax vilde kunne drage Fordeel af de Bane- stykker, der efterhaanden bleve færdige. Rigsdagen vedtog derfor 18/n 54, at der stilledes 7,500,000 Kr. til Regjeringens Raadighed i Aarene 1855—57, hvoraf 6,000,000 til Gøteborg-, 1,500,000 til Malmø-Banen. Den 22/i udfærdigedes Udnævnelse til Oberst Nils Ericson til at overtage den øverste Ledelse af Statsbanebygningen i Sverrig, og den 31te s. M. en Instruction om de almindelige Principer for Baneanlæget. Endvidere blev Linien for de første Strækninger af de to Baner appro- beret, og i Nærheden af Alingsås blev det første Spadestik paa den første S tambane gjort den 30/4 55, og nogle Dage senere be- gyndtes paa Arbejdet mellem Malmø og Lund, og der begyndtes med saa stor Kraft, at der kort efter arbejdede 2,600 Mand paa det første og 800 Mand paa det sidste Sted. Endskjønt det ikke var udtalt som et bestemt Forlangende af den sidste Rigsdag, at der skulde udarbejdes en ny og fuldstændigere Jern- baneplan, ansaa Regjeringen det dog rettest at faa Sagen dnøftet paany, og udnævnte derfor den 2 Vi 55 en Commission, der den 3% 5(6 indsendte sin Betænkning. For Stambanerne opstillede Commissionen følgende Grundsætninger: Stambanerne bør især gaa gjennem de Egne, der liggte saa langt fra Vandforbindelser, at disse ikke kunne benyttes; Stambanerne bør ikke gaa parallelt med nærliggende sejlbare Vand- løb, men krydse eller berøre disse paa Punkter, der ligge hel- digt for den locale Trafik; Afstanden mellem Endepunkterne bør være kortest muligt, dog saa- ledes, at Punkter, som have megen Betydning for den indre Trafik, som have en stor Production eller som opfordre til An- læg af heldige Sidebaner, berøres, naar Omvejen derved ikke bliver for stor; Stambanerne skulle lette militaire Transporter til og Concentration af Tropper paa vigtige strategiske Punkter, der derfor bør be- røres af dem, og Antallet af Stambaner bør indtil videre indskrænkes til det mindst mulige, da Anlæget kræver store Udgifter, og Indtægterne fore- løbigt ville blive tvivlsomme; Udvidelsen kan overlades Fremtiden. Paa dette Grundlag anbefalede Commissionen Anlæg if 5 Stam- banei’ og 3 Forbindelsesbaner. L Den vestre Stambane, udgaaende fra Stockholm, V. for Sig- tuna-Fjord for at forkorte Vejen videre mod V., uagtet en Linie 0. for