Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

I. Jernbanernes Fremkomst og Udvikling. I den historiske Fremstilling af Jernbanernes Anlæg findes Oplys- ning om Tidspunktet for hver enkelt Banes Anlæg, ligesom der for hvert Land er angivet det Standpunkt, hvorpaa Jernbanerne med Hensyn til Udstrækning befandt sig ved Slutningen af det behandlede Tidsrum; i de Tabeller, der ledsage Fremstillingen af de almindelige Forhold, hvor- under Jernbaneanlægene have udviklet sig, vil endvidere for hvert Land findes angivet, hvilke Baner der fra Aar til Aar ere overgivne til offentlig Brug, og der skal derfor i det Følgende kun gives en sammen- lignende Sammenstilling af Baneanlægenes Fremskriden i de 3 Lande. Blandt de skandinaviske Lande var Danmark det første, der fik sin Jernbane, idet den private Bane Kjøbenhavn—Roeskilde i 1847 aab- nedes for Trafik*), men den var meget kort, og Fortsættelsen gjennem Sjælland til Korsør fuldførtes først 9 Aar efter; det var egentlig fra 1862, altsaa 15 Aar efter den første Banes Anlæg, at Jernbanebygningen gjennem Anlæg af Statsbanerne fik noget Opsving og derefter stadigt fortsattes. Norge fik sin første Bane 7 Aar senere end Danmark, da den private »Hovedbane« blev anlagt, og ogsaa her indtraadte saa en Standsning, indtil den første Statsbane aabnedes for Trafik i 1862. Sverrig, hvor den første Bane toges i Brug 1856, var altsaa det sidste af de skandinaviske Lande, der tilegnede sig det nye Communi- cationsmiddel, men da Anlægene begyndte og der i 1856 var aabnet saavel Stats- som Privatbaner for Trafik, gik Sverrig meget hurtigt langt forbi de 2 andre Lande. Med Undtagelse af de faa og korte Banestrækninger, der i 1856 *.) I det dengang til Danmark hørende Hertugdømme Holsteen var ievrigt alle- rede 1845 Banen Kiel—Altona aabnet for Trafik.