Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

488 vare i Drift, var det altsaa først efter dette Aar, at Jernbanebygningen skred rask fremad, saaledes som det ogsaa sees af de ovennævnte Ta- beller; for at lette Oversigten og Sammenligningen for alle 3 Landes Vedkommende er der i Tabel C yderligere givet en Oversigt over hvorledes Jernbanerne efterhaanden have udviklet sig gjennem de 8 treaarige Perioder fra 1857-80, hvortil er føjet en Opgivelse for Aar 1881, der omfatter de Baner, der i dette Aar saavel aabnedes for Trafik, som vare under Arbejde. Tabellen indeholder Opgivelser for hvert af de tre Lande og for hvert af dem saavel for samtlige Baner som for Stats- og Privatbaner. Ved Udgangen af 1856 havde Danmark den største Længde at Baner, men allerede ved Udløbet af den første treaarige Periode havde Sverrig taget et stort Forspring, som det derefter uafbrudt har beholdt; ved Udgangen af 1859 var dets Baner omtr. 4 Gange saa lange som de danske og 6 Gange som de norske. Ved Udgang af Perioden 1860 —62 havde de norske Baner en lidt større Længde end de danske, men allerede i den følgende Periode skiftede Forholdet om, og i de to Perioder 1869—74 vare de danske Baner mere end dobbelt saa lange som de norske. I Danmark har Tilvæxten. i de to første Perioder kun været ringe, i de følgende rigeligere og temmelig ligelig; i 11875—77 er Til- væxten størst, idet ikke blot det jydske Statsbanenet fuldføres, men ogsaa de fleste Privatbaner i Jylland og Fyen aabnes for Drift, og Til- væxten er derfor ogsaa betydelig mindre i den følgende Periode, da der ingeu Statsbaner bygges og de private Baneanlæg ej heller fremmes med stor Kraft; i 1881 naaer Tilvæxten, der indbefatter »Baner under Arbejde« atter omtrent den tidligere Størrelse. Statsbanernes og Privatbanernes Tilvæxt følges ikke ad, men staa snarere i et omvendt Forhold til hinanden; i 1863—71 fuldføres Stats- banernes Hovedlinier i Jylland og Fyen, og Tilvæxten er stor, medens Privatbanerne i samme Tid tildeels kun udvidedes ved det sjællandske Selskabs Baner, og Forøgelsen derfor kun ringe. I de to følgende Perioder fuldføres vel Statsbanenettet (Vestbanerne), men Privatbanerne faa i den dog en betydelig større Tilvæxt ved de jydske, fyenske og lolland-falsterske Privatbaner, og den største falder netop i Perioden 1875—77. Herefter standsede Statsbaneanlægene, og først 5 Aar efter (i 1881) aabnedes den ene af de i Lovene af 1879 og 81 ved- tagne Baner og de øvrige sattes i Arbejde, medens Privatbanerne fiem- deles forøgedes, om end i en noget mindre Udstrækning end i de fore- gaaende Perioder, I Norge standsede Jernbaneanlægene, efter at den første Bane i