Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

519 ninger, der ligge nærmest de store Byer, Banernes Endepunkter, have meget større Indtægt, saaledes Gøteborg—Falkøping (114 km.) 19,630, Stockholm—S. Gnesta (64 km.) 15,210 og Malmø—Elmhult (134 km.) 13,550 Kr. Noget lignende finder ogsaa Sted for det sjæll. Selskabs Baner, blandt hvilke Vestbanen og Klampenborgbanen have en betydelig højere Indtægt pr. km. end Gjennemsnittet for alle Selskabets Banei. Indtægten pr. km. Bane er overhovedet meget variabel, og skifter ifølge Tabel B imellem det anførte Max. paa 17,820(19,630) og 510 Kr., som er Indtægten pr. km. for den svenske Privatbane Wintjern Bjør- mossan. I Danmark har ingen, i Norge kun een Bane (Rørosbanen) under 2000 Kr., medens i Sverrig 8 Baner have under denne Indtægt; men det er allesammen korte Baner, der tilsammen have en Længde af 276 km. eller c. 9 % af alle svenske Privatbaner, og over Gjennemsnits- indtægten, 4,130 Kr, pr. km., have 19 af de i Tabellen optagne 49 Privatbaner, og de have tilsammen en Længde af 1285 km. eller 40 /o af den samlede Længde, medens Indtægten pr. km. for dem er 60 °/o af samtlige Baner. Hvorledes Indtægten pr. km. Bane har skiftet fra Aar til Aar for de enkelte Baner vil ses af Tabel A; med enkelte Undtagelser er Indtægten stigende fra Banens Aabning og tillige uden store Spring, efterhaanden trækker Banen en større og større Trafik til sig, men for de store Banecomplexer, f. Ex. de danske og de svenske Statsbaner, har Forlængelse af egne Baner, eller Tilslutning af andre kunnet frem- bringe Uregelmæssigheder — pludselig Tiltagen eller Aftagen i Ind- tægternes jevne Stigning, hvad iøvrigt ogsaa Forandringer i Taxterne kunne medføre. Men gjennemgaaende for næsten alle Baner er en Standsning i Indtægternes Stigning i 1876 eller omtrent paa dette Tids- punkt, derpaa en Nedgang i de følgende Aar indtil 1880, da der atter viser sig en kjendelig Fremgang. Denne Bevægelse i Indtægten pr. km. — der er en naturlig Følge af de tidligere omtalte Trafikforhold, — vil fremgaa af Tabel A, men endnu tydeligere af nedenstaaende Tabel F, der angiver Gjennemsnitsindtægten ialt og pr. km. Bane i Tusinder af Kr. og Dele deraf for treaarige Perioder*) fra 1863—80 saavel for de 3 Landes samtlige Baner som for disse deelte i Stats- og Privatbaner; af svenske Privatbaner er dog kun medtaget dem, for hvilke der foreligger Driftsberetninger for Tiden fra 1870, eller kun 13 Baner med en samlet Længde paa 590 km. (der i de to sidste Perioder endog formindskes til 578 km. ved at Nora—Ervalla samles i Drift med en anden Bane, medens Hudiksvallsbanen forlænges lidt); for de øvrige *) For de norske Baner omfatter Perioden 1-878-80 dog kun 2l/a Aar (’,'178 ,0/b80) deraf Uovereensstemmelsen med de tilsvarende Tal i Tabel B.