Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

521 simple Forklaring deri, at indtil 1874 fandtes der i Danmark af private Baner kun det sjæll. Selskabs Baner, der giver en forholdsviis høj Ind- tægt. Efter det nævnte Max. følger aJtsaa en Nedgang, der er be- tydelig for næsten alle Banegrupper, især dog for de norske Statsbaner (34 %), der foruden fra den almindelige Nedgang tillige hidrører fra den store Strækning af den svagttrafikerede Rørosbane, der toges i Drift i denne Periode. Hvor stærkt Jernbaneindtægten er aftaget i 1878-80 i Sammen- ligning med den foregaaende Periode, sees ogsaa deraf, at ifølge Tabel F var den samlede Indtægt for alle deri optagne Baner i de 3 Lande 35,674,000 Kr. i 1875-77 og kun 34,240,000 i 1878-80, og da Bane- længden samtidigt dermed er forøget med 728 km., er Nedgangen for Indtægt pr. km. Bane endnu stærkere, nemlig fra 9180 til 7,420 Kr. I Tabel F er Middelindtægten i 1878-80 for de 13 svenske Privat- baner, repræsenterende en Længde af 590 (578 km.), angivet til 7560 Kr. pr. km., og sammenlignes dette Tal med det tilsvarende i Tabel B, der kun er 4,130 Kr., vil det sees, hvor forholdsviis ringe Indtægt pr. km. de mange svenske private Baner have, der ere aabnede for Trafik efter 1870 og som i 1878-80 havde en Middel-Driftslængde af 2587 km.; Indtægten for disse Baner var i 1878-80 kun 3,340 Kr. pr. km. Hvorledes den hele Indtægt fordeler sig i °/o mellem Indtægt af Person- og Godstrafik er allerede tidligere omtalt, og i Tabel A og B findes særligt opført for hver enkelt Bane, deels aarviis, deels i Gjennem- snit for 1878-80, hvorledes den hele Indtægt er fordeelt mellem de for- skjellige Slags Indtægter, og Tabel B angiver endvidere for Banegrup- perne i de 3 Lande i Gjennemsnit for 1878-80 ikke blot den absolute Størrelse af Indtægterne af Personer, Gods og af forskjellig Slags, men ogsaa disse Indtægter pr. km. Bane. Det vil af disse sidste Angivelser fremgaa, at for samtlige Baner i hvert af de 3 Lande er der ikke megen Forskjel paa den Indtægt, der haves af Godstrafiken pr. km. Bane, idet den kun varierer mellem 3020 (for Norge) og 3560 Kr. (for Sverrig), og at det er den ulige Indtægt af Persontrafiken, der betinger For- skjellen i den hele Indtægt pr. km. (»forskjellige Indtægter« ere for- holdsvis kun af ringe Betydning), thi medens Persontrafiken ikke giver meget forskjellig Indtægt for de norske og svenske Baner, resp. 1720 og 2000 Kr., saa giver den meer end den dobbelte, nemlig 4130 Kr. for de danske. Deles derimod Banerne i de to Grupper, Stats- og Privat- baner, bliver Forholdet mellem de 3 Landes Banegrupper et heelt andet, idet den norske Privatbane har en Indtægt af Godstrafiken (12,820 Kr.), der hæver sig højt op over de andres, og for Persontrafiken (4240 Kr.) kun staaer tilbage for de danske Privatbaner (5730 Kr.); lavest Ind- tægt af Godstransport har de norske Statsbaner (2090 Kr.) og deres