Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

522 Tabel G. Indtægt i øre pr. Udgift i øre pr. Personkm.| Tonkm. Togkm. Vognkm. Togkm. Vognkm. Samtlige Baner 3,2 7,0 247 23 16G 15 Danmark. Statsbaner 3,0 6,3 197 20 158 16 Privatbaner 3,4 8,0 317 26 162 13 Samtlige Baner 3,4 6,2 270 19 195 14 Norge. Statsbaner 3,4 5,4 219 16 175 13 Privatbaner 3,5 8,1 565 27 307 14 Samtlige Baner 4,3 6,0 245 18 151 11 Sverrig. Statsbaner 4,3 5,4 247 16 166 10 Privatbaner 4,3 7,1 240 21 132 12 Indtægt af Persontransport (1480 Kr.) er ej heller meget større end de svenske Privatbaners (1220 Kr.), hvoraf dog ikke faa saagodtsom slet ikke ere bestemte til Persontransport. Indtægten pr. Personkm. er angivet i ovenstaaende Tabel G i Middeltal for 1878-80, og det vil af den fremgaa, at den Indtægt, Banerne have pr. Personkm. er størst for de svenske Baner, 4,3 Øre, mindst for de danske, 3,7 Øre. For hvert af de 3 Landes Stats- og Privatbaner er Indtægten omtrent eens, altsaa den samme som for samtlige Baner, og kun i Danmark er der en ringe Forskjel; de danske Statsbaner have i det Hele taget den mindste Indtægt pr. Personkm., nemlig 3,o Øre. Søges Indtægten pr. Personkm. for de enkelte Baner, da vil det vise sig, at den bevæger sig mellem meget snævre Grændser for Danmarks og Norges Vedkommende, hvorimod der for de svenske Privatbaner er større indbyrdes Forskjel; saaledes er Indtægten 6,o Øre for Ulricehamn—Wartofta, 5,7 for Vadstena—Fogelsta, 5,6 for Wislanda —Bolmen, 5,4 for Mariestad—Moholm, 5,2 for Vickern—Møckeln og af- tager efterhaanden indtil 3,8 Øre for Køping—Uttersberg, 3,7 for Ystad —Esløf, 3,6 for Kristianstad—Hessleholm og Landskrona—Helsingborg,