Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

523 3,4 for Gefle—Dala og Upsala—Lenna og 3,i (den laveste Indtægt) for Marina—Sandarne. Indtægten pr. Tonkm. er ifølge samme Tabel mere skiftende. For de danske Baner er Indtægten størst (7, o Øre), lavere for de norske (6,2) og lavest for de svenske (6,0) og deles Banerne i Grupperne, Stats- og Privatbaner, have de sidste en betydelig større Indtægt pr. Tonkm. end de første; de danske og norske Privatbaner staa i saa Henseende højst med 8,0 og 8,1 Øre, de norske og svenske Statsbaner lavest med 5,4 Øre. Denne Forskjel mellem højeste og laveste Indtægt pr. Tonkm. forøges selvfølgeligt endnu mere, naar man betragter de enkelte Baner for sig; i Danmark er dette dog ikke saa meget Tilfældet, idet den højeste Indtægt her er 10,5 Øre for de lolland-falsterske Baner, den laveste 7,8 for det sjæll. Selskabs Baner og den sydfyenske Bane; i Norge er Forskjellen allerede større, idet Indtægten her danner Rækken : 8,6—6,8—6,3 og 3,7 Øre for Statsbanerne Christiania-Drammen, Rørosbanen, Drammen—Randsfjord og Kongsvingerbanen, eller den største Indtægt er omtr. 2V3 Gange den mindste, men i Sverrig bliver Forskjellen meget større; blandt Banerne med størst Indtægt have saa- ledes Mariestad—Moholm 20,6 Øre pr. Tonkm., Vadstena—Fogelsta 18,8, Wexiø — Alfvesta 16,i, Näs—Morshyttan 13,4 og Wintjern—Bjørnmossan 13,2, medens den mindste Indtægt haves af Oxeløsund—Flen—Vest- manland med 6,8 Øre, Stockholm—Westerås—Bergslagen med 5,9, Bergslagernes med 5,4 og Gefle—Dala med 4,8. I Sverrig skifter Ind- tægten altsaa mellem 20,6 og 4,8 Øre, der forholder sig omtr. som 4V2 : 1, og for alle 3 Lande bliver højst og lavest Indtægt 20,6 og 3,7, et Forhold omtr. som : 1. Den høje Indtægt pr. Tonkm. — ligesom pr. Personkm. — be- tinger dog hverken et stort Overskud pr. km. Bane eller en høj For- rentning af Banens Anlægssum, hvad der bl. a. viser sig deraf, at medens den nævnte Indtægt er meget høj f. Ex. for Banerne Vadstena —Fogelsta og Mariestad—Moholm, saa høre de dog til de svenske Privat- baner, der forrente sig allerslettest, og paa den anden Side er den samme Indtægt f. Ex. for Gefle—Dala den mindste, nogen svensk Bane har, og dog har den i 1878-80 haft en Indtægt pr. km. Bane af 16300 Kr. og forrentet sin Anlægssum med 8,1 %. Foruden Indtægten pr. Personkm. og Tonkm. kan der af de fore- liggende Oplysninger ogsaa uddrages en Oversigt over de forskjellige Baners Indtægt pr. Togkm. og Vognkm., og for de 9 Banegrupper er denne Indtægt i Øre opført i Tabel G i Gjennemsnit for 1878—80. Hvad angaaer Indtægten pr. Togkm. vil det sees, at der ikke er stor Forskjel paa den for de 3 Landes samtlige Baner, idet den laveste er 245 Øre for de svenske, den højeste 270 Øre for de norske Baner,