Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
524 men at Forskjellen derimod voxer betydeligt, naar man gaaer over til en Deling i Stats- og Privatbaner, dog ikke for Sverrigs Vedkommende, hvor Indtægten omtrent er den samme for de 2 Banegrupper, medens man for Danmark har Tallene 197 og 317, og for Norge endog 219 og 565, altsaa den private Banes Indtægt pr. Togkm. omtrent 21/« Gange Statsbanernes. Føres Delingen endnu videre, nemlig til de enkelte Baner, træde de samme Uligheder frem, tildeels i forhøjet Grad, men da Indtægten pr. Togkm. dog ikke har nogen væsentlig Interresse som SammenlignelsesmiddeJ mellem Banernes Drift, skal der ikke her gaaes nærmere ind paa en Sammenstilling af disse Tal, men kun nævnes Max. og Min. for de 3 Landes Baner; i Danmark haves saaledes Grændsen 376 (det sjæll. Selskabs Baner) og 165 Øre (østjydske Baner), i Norge 565 (Hovedbanen) og 179 Øre (Rørosbanen), i Sverrig 408 (Gefle— Dala) og 55 (Wintjern—Bjørnmossan); den sidstnævnte Indtægt er vel undtagelsesviis lav, men der findes dog 5 svenske Privatbaner, hvis Ind- tægt pr. Togkm. er under 100 Øre. Paa Grund af Togenes ulige Sammensætning har Indtægten pr. Vogn km. dog større Interresse, idet den enkelte Vogn noget bedre end det enkelte Tog repræsenterer Transporteenheden, skjøndt herved maa erindres den ulige Bæreevne, som de forskjelligsporede Baners Vogne have; de norske smalsporede Baners Vogne have saaledes omtrent kun 7/io af de bredsporede Vognes Bæreevne. Denne Indtægt varierer ikke saameget for de enkelte Banegrupper som Indtægten pr. Togkm., og paa Grund af det forskjellige Antal Vogne i de 9 Banegruppers Tog er Forholdet mellem eller Rækkefølgen for Banegrupperne ogsaa for- andret. Tages saaledes samtlige Baner i de 3 Lande, saa er det de danske, der have størst Indtægt (23 Øre), og deles Banerne i Stats- og Privatbaner, saa er det vel atter den norske Privatbane, der staaer øverst (27 Øre), men den mindste Indtægt have de norske og svenske Statsbaner (16 Øre). Indtægten pr. Vognkm. er ogsaa meget forskjellig for de enkelte Privatbaner, dog ikke for de danske, men for de norske, der fra en Indtægt paa 24 Øre (Christiania—Drammen) gaa ned til 12 Øre (Kongsvingerbanen), og endnu mere for de svenske, blandt hvilke Bångbro—Kloten har 50 Øre, Wexiø—Alfvesta 35, Näs—Mors- hyttan 33, Krylbo—Norberg 31 og Køping—Uttersberg 30, medens Karlshamn—Wislanda, Wislanda—Bolmen og Lidkøping—Håkontorp have 17, Hjo—Stenstorp 16, Oxeløsund—Flen—Vestmanland og Gotlands- banen 15 og Wintjern—Bjørnmossan endog kun 5 Øre, eller kun 1/io af Max. For de normal- og de smalsporede svenske Privatbaner stiller Forholdet sig saaledes, at de første have en Indtægt pr. Vognkm. af 20, de sidste af 22 Øre, men blandt disse, der ialt omfatter 1.9 Baner, ere kun 2 afgjorte Personbaner, 13 absolute Godsbaner, hvis Materiel