Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
524
men at Forskjellen derimod voxer betydeligt, naar man gaaer over til
en Deling i Stats- og Privatbaner, dog ikke for Sverrigs Vedkommende,
hvor Indtægten omtrent er den samme for de 2 Banegrupper, medens
man for Danmark har Tallene 197 og 317, og for Norge endog 219 og
565, altsaa den private Banes Indtægt pr. Togkm. omtrent 21/« Gange
Statsbanernes. Føres Delingen endnu videre, nemlig til de enkelte
Baner, træde de samme Uligheder frem, tildeels i forhøjet Grad, men
da Indtægten pr. Togkm. dog ikke har nogen væsentlig Interresse som
SammenlignelsesmiddeJ mellem Banernes Drift, skal der ikke her gaaes
nærmere ind paa en Sammenstilling af disse Tal, men kun nævnes Max.
og Min. for de 3 Landes Baner; i Danmark haves saaledes Grændsen
376 (det sjæll. Selskabs Baner) og 165 Øre (østjydske Baner), i Norge
565 (Hovedbanen) og 179 Øre (Rørosbanen), i Sverrig 408 (Gefle—
Dala) og 55 (Wintjern—Bjørnmossan); den sidstnævnte Indtægt er vel
undtagelsesviis lav, men der findes dog 5 svenske Privatbaner, hvis Ind-
tægt pr. Togkm. er under 100 Øre.
Paa Grund af Togenes ulige Sammensætning har Indtægten pr.
Vogn km. dog større Interresse, idet den enkelte Vogn noget bedre end
det enkelte Tog repræsenterer Transporteenheden, skjøndt herved maa
erindres den ulige Bæreevne, som de forskjelligsporede Baners Vogne
have; de norske smalsporede Baners Vogne have saaledes omtrent kun
7/io af de bredsporede Vognes Bæreevne. Denne Indtægt varierer ikke
saameget for de enkelte Banegrupper som Indtægten pr. Togkm., og
paa Grund af det forskjellige Antal Vogne i de 9 Banegruppers Tog
er Forholdet mellem eller Rækkefølgen for Banegrupperne ogsaa for-
andret. Tages saaledes samtlige Baner i de 3 Lande, saa er det de
danske, der have størst Indtægt (23 Øre), og deles Banerne i Stats-
og Privatbaner, saa er det vel atter den norske Privatbane, der staaer
øverst (27 Øre), men den mindste Indtægt have de norske og svenske
Statsbaner (16 Øre). Indtægten pr. Vognkm. er ogsaa meget forskjellig
for de enkelte Privatbaner, dog ikke for de danske, men for de norske,
der fra en Indtægt paa 24 Øre (Christiania—Drammen) gaa ned til
12 Øre (Kongsvingerbanen), og endnu mere for de svenske, blandt
hvilke Bångbro—Kloten har 50 Øre, Wexiø—Alfvesta 35, Näs—Mors-
hyttan 33, Krylbo—Norberg 31 og Køping—Uttersberg 30, medens
Karlshamn—Wislanda, Wislanda—Bolmen og Lidkøping—Håkontorp
have 17, Hjo—Stenstorp 16, Oxeløsund—Flen—Vestmanland og Gotlands-
banen 15 og Wintjern—Bjørnmossan endog kun 5 Øre, eller kun 1/io
af Max. For de normal- og de smalsporede svenske Privatbaner stiller
Forholdet sig saaledes, at de første have en Indtægt pr. Vognkm. af
20, de sidste af 22 Øre, men blandt disse, der ialt omfatter 1.9 Baner,
ere kun 2 afgjorte Personbaner, 13 absolute Godsbaner, hvis Materiel