Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
530 Af svenske Privatbaner have flere en endnu mindre Udgift pr. km., saaledes Wintjern—Bjørnmossan kun 270 Kr., Gotlands Bane 800 og Nybro—Safsjøstrøm 940; 20 Baner have en Udgift af fra 1 2000 Kr., medens 17 have en større Udgift end Gjennemsnitsbeløbet 2280 Kr., og den højeste Udgift blandt dem har Gefle—Dala Banen med 7970, derefter Søderhamns med 7150, Marma-Sandarne med 6650 ogHudiks- valls med 5220; i Danmark haves den højeste Udgift af det sjæll. Selskabs Baner med 6320 Kr., og i Norge, hvor Christiania Drammen allerede har en Udgift af 6950, har Hovedbanen den største Udgift pr. km. Bane, nemlig 9670 Kr., af samtlige Baner i alle 3 Lande. I Tabel B er endvidere angivet Middeltallet for 1878—80 for Udgiften i o/o af Indtægten, et Forhold, der dog ikke uden videre kan benyttes til at bedømme de forskjellige Baners meer eller mindre kostbare Drift, men nærmest blot antyder, hvormeget der af hele Ind- tægten bliver tilbage som Overskud, idet Udgiftens Størrelse iøvrigt meget afhænger af Trafikens Størrelse, af Antal Tog- og Vognmiil, af Banens Stignings- og Krumningsforhold osv. Af Tabellen vil det sees, at Udgiftsprocenten er størst for de norske Baner (72), mindst for de svenske (62), hvad der har sin Grund i den lave Procent for de svenske Statsbaner (68) i Modsætning til saavel de danske som de norske Stats- baner (80), idet den for alle 3 Landes private Baner omtrent er eens (51, 52 og 55), medens Udgiften pr. km. Bane for de danske, norske og svenske Privatbaner derimod forholder sig som 100 : 196 : 46. Middeltallet for Udgiftsprocenten for 1878—80 for hver enkelt Bane findes ligeledes i Tabel B. I Norge er der een Bane, Rørosbanen, hvor Procenten er over 100, i Sverrig ligeledes een, Vadstena—Fogelsta; i Danmark have Statsbanerne den højeste Procent, nemlig 80, og over 80 pCt. har i Norge foruden Rørosbanen endnu Drammen—Randsfjord, og i Sverrig 4 Baner foruden ovennævnte Vadstena—Fogelsta; men paa den anden Side har i Danmark kun det sjæll. Selskabs Baner og i Norge ingen Bane under 50 pCt. Udgift, medens dette derimod er Til- fældet med 9 private svenske Baner, blandt hvilke endogsaa een (Udde- holms Baner), naaer ned til en Udgift af 36 pCt. af Indtægten; disse svenske Privatbaner ere alle, med Undtagelse at Wexiø Alfvesta, i meget fremtrædende Grad Godsbaner. Udgiften i Procent af Indtægten findes i Tabel A opgivet for hver Bane for hvert enkelt Driftsaar; Tallene ere meget uregelmæssige og for samme Bane hyppigt skiftende stærkt fra Aar til andet. Udgifternes Af- Og Tiltagen sees af nedenstaaende Tabel H, hvori er opført Gjennemsnitsbeløbet af Udgifterne i Tusinder af Kr. eller Dele deraf for Treaarene fra 1863 til 80 for samtlige Baner, tor Stats- og Privatbaner i alle 3 Lande, og saavel den hele Udgift som