Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
530
Af svenske Privatbaner have flere en endnu mindre Udgift pr. km.,
saaledes Wintjern—Bjørnmossan kun 270 Kr., Gotlands Bane 800 og
Nybro—Safsjøstrøm 940; 20 Baner have en Udgift af fra 1 2000 Kr.,
medens 17 have en større Udgift end Gjennemsnitsbeløbet 2280 Kr.,
og den højeste Udgift blandt dem har Gefle—Dala Banen med 7970,
derefter Søderhamns med 7150, Marma-Sandarne med 6650 ogHudiks-
valls med 5220; i Danmark haves den højeste Udgift af det sjæll.
Selskabs Baner med 6320 Kr., og i Norge, hvor Christiania Drammen
allerede har en Udgift af 6950, har Hovedbanen den største Udgift pr.
km. Bane, nemlig 9670 Kr., af samtlige Baner i alle 3 Lande.
I Tabel B er endvidere angivet Middeltallet for 1878—80 for
Udgiften i o/o af Indtægten, et Forhold, der dog ikke uden videre
kan benyttes til at bedømme de forskjellige Baners meer eller mindre
kostbare Drift, men nærmest blot antyder, hvormeget der af hele Ind-
tægten bliver tilbage som Overskud, idet Udgiftens Størrelse iøvrigt
meget afhænger af Trafikens Størrelse, af Antal Tog- og Vognmiil, af
Banens Stignings- og Krumningsforhold osv. Af Tabellen vil det sees,
at Udgiftsprocenten er størst for de norske Baner (72), mindst for de
svenske (62), hvad der har sin Grund i den lave Procent for de svenske
Statsbaner (68) i Modsætning til saavel de danske som de norske Stats-
baner (80), idet den for alle 3 Landes private Baner omtrent er eens
(51, 52 og 55), medens Udgiften pr. km. Bane for de danske, norske
og svenske Privatbaner derimod forholder sig som 100 : 196 : 46.
Middeltallet for Udgiftsprocenten for 1878—80 for hver enkelt Bane
findes ligeledes i Tabel B. I Norge er der een Bane, Rørosbanen,
hvor Procenten er over 100, i Sverrig ligeledes een, Vadstena—Fogelsta;
i Danmark have Statsbanerne den højeste Procent, nemlig 80, og over
80 pCt. har i Norge foruden Rørosbanen endnu Drammen—Randsfjord,
og i Sverrig 4 Baner foruden ovennævnte Vadstena—Fogelsta; men paa
den anden Side har i Danmark kun det sjæll. Selskabs Baner og i
Norge ingen Bane under 50 pCt. Udgift, medens dette derimod er Til-
fældet med 9 private svenske Baner, blandt hvilke endogsaa een (Udde-
holms Baner), naaer ned til en Udgift af 36 pCt. af Indtægten; disse
svenske Privatbaner ere alle, med Undtagelse at Wexiø Alfvesta, i
meget fremtrædende Grad Godsbaner.
Udgiften i Procent af Indtægten findes i Tabel A opgivet for hver
Bane for hvert enkelt Driftsaar; Tallene ere meget uregelmæssige og
for samme Bane hyppigt skiftende stærkt fra Aar til andet.
Udgifternes Af- Og Tiltagen sees af nedenstaaende Tabel H,
hvori er opført Gjennemsnitsbeløbet af Udgifterne i Tusinder af Kr.
eller Dele deraf for Treaarene fra 1863 til 80 for samtlige Baner, tor
Stats- og Privatbaner i alle 3 Lande, og saavel den hele Udgift som