Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
529 Da Transporttaxterne have saa stor Indflydelse paa Indtægten, vil en Forhøjelse eller Nedsættelse af dem altsaa ogsaa som ovenfor be- rørt kunne fremkalde en Stigen eller Falden af Indtægterne, men en saa gjennemgribende Nedsættelse af Taxterne enten for Person- eller for Godstrafiken, at den paa en iøjnefaldende Maade vil vise sig i den aarlige Indtægt, vil kun aldeles undtagelsesviis finde Sted, og Foran- dringer i Taxterne indskrænke sig i Reglen til mindre Modificationer i de enkelte Tarifbestemmelser, og i de foranstaaende Bemærkninger om Indtægtens Af- og Tiltagen i Aarene indtil 1880 er derfor ej heller taget Hensyn til saadanne Tarifforandringer. b. Jernbanernes Udgift. Den samlede Udgift har i aarligt Gjennemsnit for 1878—80 ifølge Tabel B været c. 7,i Mill. Kr. for Danmarks, c. 2,8 Mill, for Norges og c. 17,4 Mill, for Sverrigs Baner, hvilke Summer fordele sig paa den i Tabellen angivne Maade mellem Stats- og Privatbaner; de førstes ere i alle 3 Lande større end de sidstes. Den samlede Udgifts Størrelse har dog kun mindre Interresse, men det er Udgiften pr. km. Bane, der har Betydning, idet den er Midlet til Sammenligning mellem de enkelte Baners eller Banegruppers Udgifter. Tabel B giver Middeludgiften pr. km. Bane for 1878—80 saavel for de enkelte Baner, som for disse samlede i Grupperne, samt- lige Baner, Stats- og Privatbaner, og det fremgaaer deraf, at Udgiften er størst for de danske Baner, hvad der finder sin Grund i disse Baners større Trafik saavel med Gods som med Personer, — at de norske Baners Udgift pr. km. er betydelig mindre end de danskes, men lidt højere end de svenskes, uagtet deres Trafik maa ansees for noget mindre end sidstnævntes, og Grunden hertil maa søges i den betydelige Indflydelse, som den vel meget korte, men stærkt trafikerede private Bane har paa samtlige Baners Udgift, hvorvel ogsaa de svenske Stats- baners forholdsviis store Udgift pr. km. tynger stærkt paa samtlige Baners Udgiftsbeløb pr. km. De danske Stats- og Privatbaner have saagodtsom samme Udgift pr. km., uagtet den langt mindre Trafik, de første have i Sammenligning med de sidste, medens der imellem de to samme Banegrupper i Norge og Sverrig er en meget betydelig Forskjel. Af danske Baner have de østjydske den laveste Udgift pr. km., nemlig 2380 Kr., medens der blandt de norske Statsbaner, Hoved- mængden af Norges Baner, dei’ i Gjennemsnit for 1878—80 have en Udgift af 3,000 Kr., findes en enkelt, Rørosbanen, hvis Længde rigtig- nok ogsaa udgjør c. 56 °/o af alle Statsbanernes, der kun har en Ud- gift paa 1880 Kr., men som jo ogsaa, som alt tidligere berørt, har en meget ringe Trafik (570 Rejsende og 190 Tons Gods pr. km. Bane). 34