Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

549 1875—77 (fra 6,1 til 7,2 °/o), for derpaa atter at falde ligesaameget (til 6,o %), men blandt disse Baner skal dog fremhæves to, hvor For- holdene ere ganske særegne; den ene er den lille Godsbane Wessmann- Barken, der efter i en Aarrække at have givet et meget godt Udaytte (indtil 8,3 O/o i 1873), pludseligt gaaer saa stærkt tilbage, at den nogle Aar efter (i 1878) intet Udbytte giver, hvad der især maa tilskrives de mange i de samme Egne anlagte Concurrencebaner; den anden er en lignende Bane, Marma-Sandarne, der i 1873 gav 16,9 °'o (det største Udbytte, der er givet af nogen Bane), men 6 Aar derefter kun 2,6 °/o, hvilken overordentlige Nedgang skyldes den formindskede Trafik (Tonkm. pr. km. Bane aftager i de samme Aar fra c. 300,000 til 65,000.) Naar man gjennemseer Opgivelserne i Tabel A for de enkelte Baners Overskud i °/o for hvert enkelt Driftsaar, vil det vise sig, hvor forskjelligt dette Overskud har været for de forskjellige Baner; i Dan- mark har det sjæll. Selskabs Baner i 1864 givet det største Overskud med 7,2 %, Gribskovbanen det mindste i 1881 med 0,7 og de østjydske Baner i 1878/7» med 0,8. I Norge staaer Hovedbanen højst i 1877 med 7,6 %, og saavel Kongsvinger- som Røros- og Jæderbanen have i flere Aar Underskud. I Sverrig naa flere Baner et meget højt Udbytte, saa- ledes har Marma—Sa.ndarne 16,9 °/o (1873), Søderhamns Banen 16,i (1877), Hudiksvalls Banen 14,8 (1868), Gefle—Dala 13,6 (1870), Wexiø Alfvesta 13,4 (1880), men herfra er Udbyttet aftagende ligetil 0, og gaaer endog for to Baner, Nässje—Oscarshamn og Vadstena—Fogelsta ned under 0 i enkelte Aar. At Jernbaneanlæg ikke forrente sig maa i Almindelighed betragtes som uheldigt, hvad enten Banerne ere anlagte af Staten eller af Private. Grunden til et ringe Udbytte kan undertiden søges i en for høj An- lægssum for Banen, men hyppigst er Grunden dog den, at Banen ikke har kunnet drage den Trafik til sig, som var forudseet ved dens Anlæg, og er dette ikke skeet, naar Banen har været i Drift i et begrændset Antal Aar, vil Trafiken sjældent voxe uden ved at særegne, forandrede Forhold indtræde; Indtægten vil altsaa ikke forøges, og den pecuniaire Stilling bliver værre, fordi Udgiften især til Vedligeholdelse, stiger. Og at Banerne ikke kunne svare fuld Rente af de til deres Anlæg anvendte Capitaler, er som ovenfor nævnt uheldigt, thi hvad enten Anlæget er udført af Stat eller Private, er det for Landet et Tab, at der i Banerne er bundet store uproductive Capitaler, og hvis det er Staten, der har anlagt en Bane, der ikke forrenter sig, er Anlæget af denne vel jevnlig blevet forsvaret derved, at det vil kunne tilføje Landet indirecte Goder, men herved maa dog erindres, at Banen fortrinsviis begunstiger enkelte In-