Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

548 Om Overskuddet i °/o for de enkelte norske Baner skal bemærkes, at Hovedbanen, der strax ved sin Aabning for Drift i 1854 kun gav 1,8 °/o, først efter omtrent en halv Snees Aars Drift naaede det Udbytte, der senere i en Række Aar har holdt sig omtrent uforandret; fra 1873 er der — dOg med et enkelt Aar undtagen — en afgjort Nedgang deri, fremkaldt ved en formindsket Trafik. Overskuddet i °/o er gjennem- gaaende ringe for Kongsvingerbanen, uagtet dens Anlægscapital langtfra er særlig høj; i 3 Aar har Driften endog givet Underskud, men der- efter er Udbyttet jevnt stigende indtil 3,3 °/o i 1877, hvorpaa det i de 2^2 paafølgende Aar aftager til omtr. det halve, 1,7 °/o. Rørosbanens yderste Strækninger vare allerede i Drift fra 1863 og 65, men i de første 12 Driftsaar lykkedes det ikke den nordlige Strækning at samle en saa stor Trafik, at der kunde komme nogen væsentlig Stigning i Udbyttet, der intet Aar naaede 1 °/o; for den sydligere Deel, fra Hamar nordpaa, er der i de første 14 Driftsaar endog to med Underballance, men efter den første Forlængelse af Banen (til Aamot) synes Udbyttet at skulle stige og naaer i 1873 og 74 til 2,o °/0, for atter ved den næste Forlængelse (til Kopang) at falde indtil 0,2 °/o; efter hele Banens Fuld- førelse har den i 2x/a Driftsaar givet Underskud. For Drammen—Rands- fjord er Udbyttet stigende i de første Aar indtil hele Banen i 1872 tages i Drift; umiddelbart derefter aftager Udbyttet meget stærkt, stiger saa ved en forøget Indtægt indtil 1877, for endelig i de sidste 21/« Aar at gaa ned til den meget ringe Størrelse, 1 °/o. Christiania—Drammen har, naar det sidste Driftaar undtages, omtr. kunnet give samme Udbytte for alle de øvrige. De svenske Statsbaner have, naar man betragter de i Tabellen opførte 27 Aars Driftsresultater, en gjennemgaaende jevn Stigning af Udbyttet eller af Overskuddet i °/o indtil 1873, og derefter en ligesaa stadig Nedgang til 1879, men i 1880 synes denne ogsaa at ville standse; aldeles jevn har Bevægelsen dog ikke været, der findes Uregelmæssigheder, f. Ex. i 1867 og 68 en Nedgang, der dog ikke hidrører fra en formindsket Indtægt, men fra en forøget Udgift, især paa Vedligeholdelsescontoen. Nye Banedeles Aabning for Trafik, viser ikke nogen bestemt Formind- skelse af Udbyttet, undtagen for N. Stambanes Vedkommende, thi efter dens Drift er begyndt, sees Udgiftens Størrelse i Forhold til Indtægten at stige stærkt, hvoraf i Forbindelse med en formindsket Trafik frem- gaaer et mindre Udbytte. For de i Tabel A optagne 61 private svenske Baner er ikke alene Overskuddet i °/o meget forskjelligt, men dets Stigen og Falden maa ogsaa bl. a. paa Grund af den ulige lange Tid for Banernes Drift vise sig meget uregelmæssige. For de 13 Baner, der have været i Drift fra 1870 eller tidligere, er allerede anført, at Udbyttet er stigende indtil