Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

547 de sidste, med en Anlægssum paa 34,o Mill., kun have givet 0,9 %, et Forhold, der er en naturlig Følge af disse Baners Trafikforhold. Overskuddet i Procent har selvfølgeligt skiftet meget fra Aar til andet for de enkelte Banegrupper, hvad der fremgaaer af Tabel I (Side 542), hvor det er angivet i Gjennemsnit for treaarige Perioder fra 1863—80 for de 3 Landes samtlige Baner, Stats- og Privatbaner; Be- vægelsen er næsten aldeles sammenfaldende med Bevægelsen af Over- skuddet pr. km. Bane, og viser som Regel en meer eller mindre regel- mæssig Stigning fra 1863—65 til et Max., der naaes i 1872—74 og derefter en Nedgang til 1878—80. Denne Overensstemmelse er na- turlig, men ikke nødvendig; Overskuddet pr. km. Bane er aftaget i de senere Perioder tildeels fordi nye, mindre trafikerede Baner ere bievne optagne i Driften, men da disse Baner for den største Deel ere anlagte som lettere og billigere Baner, er Anlægssummen ikke stegen i Forhold til Længden, og Overskuddet i Procent kunde altsaa have været ube- uberørt af Trafikens Udvidelse til de nye Baner, saa at naar der dog har været en Nedgang i Procenten, maa dette nærmest hidrøre fra en almindelig Nedgang i Trafiken. Den samme Bevægelse i Overskuddet i Procent af Anlægssummen, som viser sig i de anførte Middeltal for Banegrupperne, maa ogsaa findes for Størstedelen af Banerne betragtede for sig, men der gives en Mængde Uregelmæssigheder, saaledes søm det fremgaaer af Tabel A, Oversigten for de enkelte Baners Driftsresultater. Betragtes det sjæll. Selskabs Baner, der indtil 1859 ikke gav 4 %, hvorfor Statens Rente- garanti blev effectiv i disse Aar, saa finder man fra 1858 en jevn Stigning af Procenten indtil 1864 (da det af Staten paa Grund af Ga- rantien givne Tilskud ogsaa var tilbagebetalt), men i dette Aar aabnes en ny Bane for Driften, og Overskuddet synker fra 7,2 til 4,6 °/o; der- paa indtræder atter en Stigning til 1869, da en ny Bane tages i Drift, og dermed følger en Nedgang i de følgende Aar, og ganske det samme Tilfælde indtræder i 1874 og 75. For hver af de 3 andre danske Privatbaner er Overskuddet omtr. uforandret i de faa Aar, de have været i Drift, men det er dettes ringe Størrelse i Forhold til det sjæll. Selskabs Baner, der har fremkaldt den Nedgang i samtlige Privatbaners Udbytte, som har fundet Sted i de 2 Perioder 1875—80. (Det ringe Udbytte af disse 3 Baner er iøvrigt ogsaa af Interresse for Staten, fordi den har overtaget en Rentegaranti für de lolland-falsterske Baner, hvis Forstærkningsfond er stærkt formindsket, og fordi den til de andre har givet et Tilskud, hvis Forrentning træder tilbage for den øvrige Anlægs- capital). For de danske Statsbaner viser Tabellen den samme Stigen og Falden af Udbyttet fra Aar til Aar, som kun med større Regel- mæssighed traadte frem ved at tage Middeltallet for treaarige Perioder.