Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

546 dem alle er Overskuddet i 1878—80 3,3 ° lo, og Halvdelen af dem har under, Halvdelen over Middeltallet, og for enkelte betydeligt over dette, saaledes 11,5 °/o for Wexiø-AIfvesta, 10,2 for Søderhamns Bane, 8,i for Gefle Dala og Hudiksvalls Banen, over 6,o for Køping—Uttersberg og Uddeholms Banen, osv.; men paa den anden Side naaer Udbyttet for Banerne Nassjø - Oscarshamn, Wimmerby—Hultsfred, Wessman— Barken, Vadstena—Fogelsta og Lidkøping—Håkontorp ikke 1 %. Det vil allerede af disse Exempler fremgaa, at Sporvidden ikke har nogen afgjørende Indflydelse paa Overskuddet i Procent, idet der saavel blandt de normalsporede som blandt de smalsporede findes nogle Baner, der give en høj, og andre, der give en lav Procent; Anlægssummens Stør- relse har sin store Indflydelse paa Overskuddet i Procent, men den er ikke absolut afhængig af Sporvidden, som senere vil blive omtalt, og Sporvidden kan altsaa i saa Henseende ikke vise sin Indflydelse; det er overhovedet ikke Anlægssummens absolute Størrelse, der betinger Overskuddet i Procent, men især Trafikens Livlighed og tildeels dens Beskaffenhed. 24 i Tabel D opførte normalsporede Baner med en Længde paa 2082 km. og en Anlægssum paa 143,7 Mill. Kr. have i 1878—80 givet et Gjennemsnitsoverskud paa 3,i °/o; 5 Baner med Spor- vidde paa 4,io og 4,oo', Længde paa 184 km. og en Anlægssum paa 10,i Mill, have givet 5,i %, og samtlige 29 Baner 3,2 °/o, medens smalsporede Baner, 760 km. lange og med en Anlægssum paa 24,7 Mill. Kr., have givet 3,5 %. Forskjellen i Overskuddet er altsaa ikke stort og kan i’ ethvert Tilfælde ikke have nogen Betydning ved Valget af Sporvidden; at Overskuddet for de svenske normalsporede Baner ikke er større, har tilmed noget sin Grund deri, at blandt disse Baner har den store Bergslagernes Bane, hvis Anlægssum er over Vs af alle bre sporede Baner, kun i saa kort Tid været i Drift, at den endnu kun giver det ringe Overskud af 1,9 %, medens paa den anden Side e fleste af de smalsporede Baner ere tarveligt udstyrede, derfor billigt anlagte Godsbaner, der i Almindelighed have den billigere Drift me langsomme Tog. Thi som ovenfor nævnt er det Trafikens Livlig e og Beskaffenhed, der sikkrer Banerne et stort Overskud, og skjøn t der blandt de svenske Privatbaner ogsaa findes livligt trafikerede Person- baner, der give en høj Procent i Overskud, saasom Wexiø—Alfvesta, Kristianstad Hessleholm o. fl., saa er det dog gjennemgaaende de egentlige Godsbaner, der give den højeste Procent, saasom Gefle Dala, Søderhamns og Hudiksvalls Banerne, Køping- Uttersberg o. fl. I Noige stiller Forholdet mellem normal- og smalsporede Baner sig saaledes, at de første (nemlig Hoved- og Kongsvingerbanen) med en Anlægssum paa 18,3 Mill. Kr. have et Overskud i 1878 80 paa 4,2 °o, medens