Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

545 hele Sum faaes ingen Rente. Af de i alle 3 Landes Statsbaner ned- lagte Capitaler (298,9 Mill.) forrentes kun en Deel (160,6 Mill.) med 4 %, medens et ikke meget mindre Beløb (138,3 Mill.) intet Udbytte giver; men af Privatbaner er det kun de svenske, der ikke forrente den hele Anlægssum med 4 % eller derover, idet nemlig 31,2 Mill, af deres Anlægscapital ikke giver Rente; naar dernæst erindres, at en stor Deel af Anlægscapitalen til de private Baner er tilvejebragt ved Prioritets- laan til mere end 4 %, og at der af Brutto-Indtægten henlægges noget til Reservefondet, saa vil det sees, at en endnu større Sum af Anlægs- kapitalen end de 31,2 Mill, ikke forrentes. Det er endvidere saagodtsom udelukkende de i de sidste 5—6 Aar før 1880 anlagte Baner, der give et daarligt Udbytte; medens de tidligere omtalte 13 Baner, anlagte før’ 1870, i Gjennemsnit give c. 6 °/o Overskud i 1878—80, saa have de øvrige, senere anlagte, kun givet 2,6 °/o, og af deres Anlægssum paa 142,3 Mill. Kr. forrentes altsaa 92,8 Mill, med 4 °/o, medens henved 50 Mill, intet Udbytte give. Herved maa dog paa den anden Side erindres, at den Anlægssum, hvorefter Forrentningen er beregnet, ikke er den oprindelige, tilvejebragt ved Laan og Actier, men denne med Tillæg af hvad Udvidelser og Forbedringer have krævet i Aarenes Løb, hvilket Tillæg i Reglen er udredet af Aarsindtægten, saaledes at den Sum, der skal forrentes, er mindre end den, der er opført som Banens Værdi. Betragtes de enkelte Baner i Tabel B, vil det sees, at i 1878—80 have det sjæll. Selskabs Baner givet 6, i °/o, den sydfyenske 4,o, de to andre i Tabellen optagne Privatbaner kun 1,4 og 1,3 °/o i Overskud, saaledes at det sjæll. Selskabs ere de eneste danske Baner, der give et for Jernbanedrift rigeligt Overskud, der kun overgaaes af faa skan- dinaviske Baners. I Norge er Overskuddet af Statsbanerne gjennemgaaende ringe; selv Banen Christiania—Drammen giver kun 3,8 %, og den store For- bindelsesbane, Rørosbanen, hvis Anlægssum er opført med over 20 Mill. Kr., kan end ikke bære Driften. Blandt de Baner, der ikke ere op- tagne i Tabel B paa Grund af den korte Tid de have været i Drift, har Jæderbanen ogsaa Underskud, og Smaalensbanen har i sine P/2 Driftsaar kun givet et Overskud af 0,4 og 0,7 °/o (see Tabel A). De svenske Statsbaners Drift have i Gjennemsnit for 1878—80 givet et Overskud af 3,o %, men dette Overskud er, ligesom Over- skuddet pr. km. Bane, meget forskjelligt for de udstrakte Baner; medens Skøfde Carlsborg og Arvika—Charlottenberg have givet Underskud, medens hele nordre Stambane N. for Storvik ikke har givet 1 "o, saa har f. Ex. Gøteborg—Falkøping givet 8 %, Gnesta —Katrineholm c. 6,0 og Malmø—Elmhult c. 5 °/o af Anlægssummen. En lignende Forskjel findes for de i Tabel B opførte 49 private Baner; i Gjennemsnit for 35