Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
544 der oprindelig er anvendt ved Banens Bygning, men den Capital, som Baneanlæget til enhver Tid staaer i, altsaa den oprindelige Anlægscapital med Tillæg af det Beløb, der efterhaanden er anvendt til Anlægets Ud- videlse og Forbedring. Forrentningen er afhængig af de to Momenter, Overskuddet og Anlægsudgiften pr. km. Bane, og den i Tabellerne op- førte Procent angiver ligefrem Forholdet mellem disse to Beløbs Stør- relse, uden Hensyn til om Overskuddet er henlagt til Reservefond, ud- betalt i Rente af Laan eller i Udbytte af Actier osv. Af Tabel B vil sees, at de danske og svenske Baner i Gjennem- snit for 1878—80 have forrentet sig lige godt, nemlig med 3,o °/o, og at de i saa Henseende staa betydeligt over de norske, der kun have givet 2,i %, Deles Banerne i Stats- og Privatbaner, viser det sig, at de danske og norske Statsbaner omtrent give samme Rente, 1,4 og 1,2 °/o, hvorimod de svenske give en omtrent dobbelt saa høj, 2, lige- ledes forrente de danske og norske Privatbaner sig omtrent ige godt, med 5,i og 5,8 °/o, medens Forholdet er meget siettere for ce svenske Privatbaner, der kun give 3,3 °/o. Det vil heraf fremgaa, at de skandinaviske Jernbaner i Almindelig- hed ikke forrente sig godt, og at dette kun er Tilfældet med de danske og norske Privatbaner. Anlægscapitalen for de i Tabel B opførte Baner var i 1878/so ialt 543,3 Mill. Kr., hvoraf 65,6 Mill, falder paa de dansk-norske Privatbaner, og Resten eller 477,7 Mill, giver altsaa i Gjen- nemsnit kun et ringe Udbytte. Hvis man forudsætter, at de i Jernbanerne nedlagte Capitaler burde forrentes med 4 °/o, — hvad der jo ikke er nogen stor Fordring, — saa vil en Undersøgelse for 1878—80 vise, at de nævnte Capitaler, betragtede under eet, forrentes paa følgende Maade: Tabel K. Forrentning af Anlægssum. Danmark. Norge. Sverrig. Alle B. Stats B. Privat B. Alle B. Stats B. Privat B. Alle B. Stats B. Privat B. Af Anlægssum i Mill. Kr. 127,6 71,8 55,8 52,5 42,7 9,8 363,2 184,4 178,8 faaes over 4°/o Rente 55,8 — 55,8 9,8 — 9,8 — — — -. 4°/o — 40,7 25,8 — 13,2 10,6 — 271,7 124,2 147,6 O°/o - 31,1 46,0 — 29,5 32,1 — 91,5 60,2 31,2 Af hele Anlægscapitalen, 543,3 Mill. Kr., forrentes altsaa 391,2 Mill. Kr. med mindst 4 %, men af 152,i Mill. Kr. eller af c. 28 °/o af den