Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
543 for de danske Privatbaner, hvis Overskud stiger i 1878/so), uagtet Max. for den samlede Udgift ogsaa indtræder i 1875—77 for de fleste Grupper. Det hele Overskud for alle 3 Landes Baner var i Gjennemsnit for 1875 - 77 aarligt 13,079,000 Kr., i 1878—80 kuu 11,951,000 Kr. eller en For- mindskelse af 1,128,000 Kr., uagtet de her betragtede Baners Længde fra 1875/7 7 til 1878/so forøgedes med 728 km. Betragtes derimod Overskuddet pr. km. Bane, da viser Tabel I en forskjellig Bevægelse for dette end for Indtægt og Udgift pr. km. Bane, (Tabel F og H), bl. a. ved at Forandringerne ere meget mere uregel- mæssige, en jevn Stigning kun undtagelsesviis findes. For de danske og svenske Statsbaner stiger Overskuddet fra 1863/65 til 1872/74, for de danske Privatbaner og for samtlige danske og norske Baner aftager det i de 3 Perioder indtil 1869/7i, for derpaa at stige stærkt i 1872/74, og endelig er Forholdet endnu mere uregelmæssigt for de norske Stats- baner og Privatbaner, betragtede hver for sig. Men fælleds for næsten alle 9 Banegrupper er, at Max. af Overskud naaes i Perioden 1872/7 4, medens som Regel Max. af-Indtægt og Udgift falder een Periode senere, i 1875/77, og at Overskuddet pr. km. derpaa falder i de to næste Pe- rioder indtil 1878/so og for nogle af Banegrupperne endog meget stærkt, saaledes for de danske, norske og svenske Statsbaner med resp. 36, 61 og 33 °/o og for de danske Privatbaner med 34 °/o. Denne stærke Nedgang i Overskuddet pr. km. Bane kan være en Følge af, deels at Trafiken paa de existerende Baner er formindsket, deels at der i de senere Perioder er optaget i Driften nye Baner med ringe Trafik; det sidste er saaledes Tilfælde for de danske Statsbaner, blandt hvilke f. Ex. i 1877/7s optages Banen Silkeborg—Herning, hvis Drift medførte Tab (i det første Aar 420 Kr. pr. km.), ligesom Statsbanerne i 1874 overtoge Dampskibsforbindelsen Frederikshavn—Gøteborg, hvis Drift gav et stort directe Tab, der i 1874 var 250, i 1875 210 Kr. pr. km. Statsbane, men som senere dog er formindsket; det samme var Til- fældet med de danske Privatbaner (der i disse Perioder udvidedes med alle Banerne udenfor det sjæll. Selskabs), med de norske og svenske Statsbaner. Men at Trafiken imidlertid ei' aftaget, — hvad forøvrigt er paaviist tidligere —, kan dog ogsaa sees af Overskuddet; de norske Privatbaner have i de forskjellige Perioder kun omfattet den samme Bane, og Overskuddet for den er dog aftaget med 11 % fra 1872/74 til 1878/so, og ligeledes have de her betragtede svenske Privatbaner omtrent samme Længde i alle Perioder, men Overskuddet er ogsaa for dem af- taget med 10 °'o i samme Tidsrum. Overskuddet i Procent af Anlægssummen, altsaa Forrent- ningen af den i Anlæget nedlagte Capital, sees ogsaa i Tabellerne A og B, hvorved maa bemærkes, at ved Anlægscapital ikke forstaaes den,